Dette er et debatindlæg: Læsere, organisationer og politikere skriver debatindlæg, som Jyllands-Posten publicerer. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Debatindlæg

Uligheden gror i baghaven, mens vi debatterer velfærd

En tidsel er sprunget frem i den danske sommerhave. En tidsel, der gror år for år, og som har fået rodfæste lige midt i vores fælles velfærdspicnic. Jeg taler om den støt stigende ulighed i vores samfund. En ulighed, der de senere år er vokset i skyggen af velfærdsdebatten, og som vi bliver nødt til at hive op med roden, før det er for sent.

Uligheden har desværre gode vækstvilkår i ly af velfærdsdebatten. Det har den, fordi forståelsen af, hvad velfærd er, er forskellig, alt efter hvilken politisk skyttegrav der debatteres fra. Og det er et problem. Det mudrer debatten. Det er simpelthen for svært at gennemskue, hvem der mener hvad, og hvilke konsekvenser de forskellige velfærdsreguleringer får for den enkelte.

Nogle mener, at velfærd bliver skabt gennem lavere skatter, der giver danske borgere flere penge mellem hænderne til selv at sætte rammen for egen velfærd (fladskærm, carport, privathospital) oven på en minimal fællesramme af velfærdsydelser.

Andre har en mere klassisk forståelse af velfærd, hvor velfærdssystemet finansieres via skatteindtægter, og velfærdsgoderne er til for alle på lige fod med rod i et princip om universelle ydelser.

Problemet er, at begrebet velfærd indeholder begge fortolkninger – og alt ind imellem – hvilket i praksis gør det umuligt at opnå konsensus om, hvad god og sand velfærd er.

Derfor kan og bør velfærd ikke længere ligge til grund for debatten om ligheden i vores samfund. Vi skal i stedet fokusere på adgang. Hvem har adgang til hvad, og hvorfor?

Hvem har adgang til en hurtig behandling i sundhedsvæsenet? Hvem har adgang til gode skoler? Hvem har adgang til fritidsaktiviteter? Hvem har adgang til boligmarkedet? Hvem har adgang til en tryg alderdom? Kort og godt – hvem har adgang til et godt og indholdsrigt liv? Hvem har ikke? Og hvorfor er det sådan?

Vi ser, hvordan en typisk LO-familie ekskluderes fra byernes mest attraktive boligområder, hvordan offentlige institutioner, som folkeskolen og sundhedsvæsenet, bliver udmagret i effektiviseringens tegn til fordel for private institutioner, hvordan børn af forældre på kontanthjælp ikke har adgang til fritidsaktiviteter, hvordan nedslidte arbejdere først kan gå på pension, når de har det ene ben i graven, og så videre.

Det er ikke rimeligt. Danmark skal ikke udvikle sig til et sted, hvor de pengestærke som i Legoland blot kan købe sig et armbånd for så at få et fripas til at springe køen over hen over hovedet på resten af os.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet - klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Debat: Vi er nødt til at udvikle hele Danmark
Kristian Weise, direktør i Tænketanken Cevea | Jakob Fastrup, formand i Landsforeningen Danmark på Vippen
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Har de internet i Horsens?

Eva Kjer Hansen
Det er næppe en forudsætning for at løse rollen som økonomisk vagthund, at man er tilstede inde i Finansministeriet (eller at man kan gå dertil fra den nuværende adresse lige ved Amalienborg).

Blog: Hvor mange døtre skal voldtages?

Lars Boje Mathiesen
Hvis man ikke er villig til at sætte sin egen taburet og mandat på spil for befolkningens sikkerhed og tryghed, så er man ganske enkelt ikke værdig til at repræsentere borgerne.
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her