Verdens svinetætteste land bør tage ansvar for sine grise

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

15/8 kunne man i Jyllands-Posten læse en kronik fra Karen Hækkerup, adm. direktør i de danske landmænds interesseorganisation, Landbrug & Fødevarer. Her retter Karen Hækkerup en voldsom kritik af Dyrenes Beskyttelses kampagne ”Burgrise – Nej tak” med anklager om »myter og fanatisme«, mens organisationens formand, Martin Merrild, kalder kampagnen »et desperat angreb og bevidst manipulation«.

Danmark producerer over 30 mio. grise om året, heraf lever omkring 98 pct. i industrielle stalde, hvor et slagtesvin på 100 kg kun har krav på 0,65 kvm plads, altså burgrise, som hverken har plads eller beskæftigelsesmuligheder.

Hver dag dør over 24.000 pattegrise, 80.000 grise bliver halekuperet, 40.000 grise kastreres uden bedøvelse, søer får stress og mavesår, pattegrisene bliver taget fra deres mor, længe før at deres fordøjelse og immunforsvar er klar til det, så de får diarré, som man behandler med store mængder antibiotika. Der er problemer nok.

Det er ikke myter eller manipulation, det er en ukomfortabel sandhed, som dansk landbrug konfronteres med. Det er fakta understøttet af myndigheder, statistik og dansk forskning. Hvorfor udsætter man fortsat dyrene for alle disse ting? Det korte svar er billigt kød. Til udlandet, vel at mærke.

Grisen betaler prisen, fordi dansk svineproduktion handler om eksport. Landbrug & Fødevarer oplyser, at man i 2017 forventer at sende 14 mio. smågrise til opfedning og slagtning i udlandet, heraf 12 mio. til Tyskland og Polen. Især Polen bliver ellers normalt kritiseret af dansk landbrug for sin ringe dyrevelfærd, men det er vores egne smågrise, vi sender levende derned på opslidende dyretransporter.

Danmark er en fødeklinik for smågrise, som man klipper halen af, kastrerer uden bedøvelse, tager tidligt fra deres mor og derefter sender til lande, som Landbrug og Fødevarer kritiserer for at have dårlig dyrevelfærd.

90 pct. af al dansk svinekød eksporteres til udlandet og ender aldrig i en dansk køledisk. Det er altså et rent og skært figenblad at sige, at det er op til forbrugerne at styre udviklingen ved f.eks. at gå efter det nye statslige dyrevelfærdsmærke. Selvfølgelig skal de danske forbrugere vælge kød med den højeste dyrevelfærd, men det kommer aldrig til at gøre en forskel for de mange millioner danske grise, som sendes ud af landet.

Hvis vi virkelig skal gøre en forskel, må der ske politisk indgriben. Derfor har vi søsat vores kampagne ”Burgris – Nej tak”, som er en del af en europæisk kampagne med en lang række andre dyrevelfærdsorganisationer.