Ulykkeligt når der er uenighed om arv
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
JP har i en artikel 23/7 omtalt en arvesag, hvor SOS Børnebyerne er involveret. Nis Kaper Buch har i et efterfølgende læserbrev bragt 30/7 skarpt kritiseret vores beslutning i arvesagen. Derfor dette svar.
Det er altid både vanskeligt og ulykkeligt, når der er uenighed om arv. Det gælder også i denne sag. Da der opstod uenighed mellem de implicerede, om hvad der var Hanne Kjærulf Hansens sidste vilje, levnede det os ikke anden mulighed end at følge lovgivningen på området.
SOS Børnebyerne hjælper verdens forældreløse og udsatte børn. For at gøre det er vi afhængige af støtte fra privatpersoner og virksomheder. Fundamentet for den støtte er tillid, og derfor bestræber vi os altid på at følge god moral og gældende love. Det har vi også gjort i dette tilfælde – det betyder ikke, at vi ikke er kede af, at Hanne Kjærulf Hansens søskende og Nis Kaper Buch har en anden opfattelse.
Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også Jyllands-Posten på X.