Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Forbrugerne vinder på ny fjernvarmeaftale

Det var en sejr – ikke et nederlag – da regeringen den 2. juni indgik en bred politisk fjernvarmeaftale, som sikrer en bedre og billigere fjernvarmeforsyning.

Kristian Weise (KW), Cevea, har i JP 14/6 fremført den påstand, at regeringens nye fjernvarmeaftale, som skal effektivisere sektoren for 2,3 mia. kr., er et nederlag. Påstanden er, at regeringen ikke fik held til at privatisere fjernvarmen, hvilket underforstået var regeringens hedeste ønske.

KW melder sig dermed i koret af debattører, der synger falsk om regeringens hensigter og puster liv til påstanden om, at regeringen ønsker at sælge fjernvarmesektoren til griske kapitalfonde.

Lad mig atter slå fast: Regeringen har aldrig haft et ønske om at privatisere sektoren. Hvis KW havde sat sig ordentligt ind i vores forsyningsstrategi fra september 2016, ville det stå lysende klart.

Vi har indgået fjernvarmeaftalen for forbrugernes skyld. Ene og alene. Fjernvarmesektoren er i vid udstrækning en monopolsektor, og forbrugerne er ofte bundet til deres selskab og den pris, selskaberne udstikker.

Det glæder mig, at vi har fået en bred politisk aftale om fremtidens fjernvarmesektor, der giver tryghed og rimelige priser til Danmarks 1,7 millioner fjernvarmeforbrugere.

Forbrugerne har begrænset mulighed for at shoppe rundt og finde den laveste pris, ligesom man normalt kan, hvis man f.eks. skal have nyt mobilabonnement eller bredbånd.

Derfor er det vores pligt som politikere at holde skarpt øje med priserne i fjernvarmesektoren og sikre, at der er incitamenter til, at sektoren udvikler sig og drives så effektivt som muligt.

På den baggrund mener jeg, at det var en sejr – ikke et nederlag – da regeringen den 2. juni indgik en bred politisk fjernvarmeaftale, som sikrer en bedre og billigere fjernvarmeforsyning.

Med aftalen indfører vi bl.a. et loft over priserne, så selskaberne får en øvre grænse for, hvad de må opkræve fra forbrugerne. Det betyder, at fjernvarmeselskaberne fremadrettet ikke bare kan hæve priserne for at dække deres udgifter, som det er tilfældet i dag. Selskabernes prislofter vil løbende blive sænket, hvilket betyder, at forbrugernes priser tilsvarende løbende sænkes.

Et andet tiltag er afskaffelsen af muligheden for at opkræve rentefrie lån fra forbrugerne. Ved at afskaffe denne mulighed beskytter vi nuværende fjernvarmekunder mod at betale for investeringer, der kommer fremtidige fjernvarmekunder til gavn.

Den nye aftale er også et skelsættende brud med den hvile-isig-selv-tankegang, som har kendetegnet fjernvarmesektoren i mange år. Ved at sætte en stopper for, at selskaberne kan overvælte deres omkostninger over i forbrugernes varmepriser, giver aftalen forbrugerne en sikkerhed for, at priserne for varme afspejler sig i den vare, som forbrugerne får.

Derudover skal afviklingen af hvile-i-sig-selv-reguleringen give incitamenter til, at selskaberne foretager sunde investeringer til gavn for varmeforbrugerne.

Slutteligt er det lykkedes regeringen at få gjort op med forrentningsreglerne, som betyder, at fjernvarmeselskaberne fremadrettet ikke kan forrente deres indskudskapital og hæve varmeprisen som følge heraf. En problemstilling, som Jyllands-Posten har afdækket her i foråret. Med den nye aftale indfører vi nye forrentningsregler, der skal give varmeforbrugerne større tryghed.

Derudover har regeringen sammen med et bredt flertal i Folketinget vedtaget en ny lov, der betyder, at kommuner bliver modregnet 100 pct. i bloktilskuddet, hvis de vælger at trække penge fra forrentning ud af fjernvarmeselskabet og over i kommunen.

Det glæder mig, at vi har fået en bred politisk aftale om fremtidens fjernvarmesektor, der giver tryghed og rimelige priser til Danmarks 1,7 millioner fjernvarmeforbrugere. Også til KW, hvis han får fjernvarme.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.