Patientforeninger bør være uafhængige

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

80 pct. af Lægemiddelstyrelsens budget kommer fra indtægtsdækket virksomhed betalt af medicinalindustrien. Lægerne modtager honorarer fra medicinalindustrien for opgaver som konsulenter eller får støtte i forbindelse med forskningsprojekter. Flertallet af de større patientforeninger modtager støtte fra medicinalindustrien.

Selv små beløb påvirker ens beslutninger. Her taler vi om beløb i størrelsesordenen 300 mio. kr. til Lægemiddelstyrelsen (2015-regnskabet), 15 mio. til patientforeningerne og et ukendt beløb til lægerne. LIF (Lægemiddelindustriforeningen) oplyser, at 3.500 danske læger (ud af i alt 20.000 læger i Danmark) modtager midler direkte fra medicinalvirksomheder. Det er selvfølgelig især de mest indflydelsesrige læger, som får sponsoraterne. Medicinalindustrien sidder dermed med ved bordet, stort set hver gang patienterne kommer i kontakt med sundhedsvæsenet. Og når patienterne så søger uvildig information, svigter patientforeningerne – for de er også sponsoreret. Det er ikke en acceptabel situation. Patienterne får medicin fra det firma, som har det bedste reklameapparat til rådighed, eller fordi lægen har tendens til at udskrive det, der sidst er kommet ind i hukommelsen. Også selv om et andet middel måske er bedre og billigere. Der er enkelte patientforeninger, der afviser medicinalfirmaernes støtte. Migræne Danmark er sådan en forening. Det er en lille forening, som alligevel bl.a. har været drivende kraft i at spare hundredvis af millioner kr. på migrænemedicin og har sat migrænetriggere (især fødevarer) på dagsordenen i det meste af verden. Det burde være en selvfølge, at patientforeninger takker nej til medicinalfirmaernes tilbud om støtte og dermed bliver i stand til rent faktisk at arbejde for patienternes bedste.