Mange ved ingenting om epilepsi
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Forestil dig en mørk nat. Fyldt med øjne, der blot forsøger at få øje på dig. Og du lyser ufrivilligt op som et knaldgult neonskilt. Sådan kan det føles at have epilepsi.
Epilepsi er ikke én ting. Det er en sygdom, der som så meget andet manifesterer sig på et utal af forskellige måder. Epilepsi kan være krampeanfald, men epilepsi er ikke krampeanfald…