Fuld skrald på den cirkulære økonomi

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

I Skanderborg ligger Værdiparken. Ikke genbrugsstationen, containerpladsen – eller losseren – men Værdiparken. Det hedder den, fordi affald er værdifulde ressourcer. Måske ikke i traditionel økonomisk forstand. Noget affald koster rask væk flere tusinde kroner at håndtere videre på forsvarlig vis. Alligevel er Værdiparken et godt navn til en genbrugsplads – for affaldshåndtering har værdi for samfundet.

Det er kommunerne i Skanderborg og Odder, som i fællesskab står bag Værdiparken – og den indbyggede vision om, at affald i fremtidens cirkulære økonomi har endnu mere værdi end i dag.

Det kræver, at vi udvikler os. Derfor har vi i den kommunale affaldssektor formuleret 15 forslag til, hvordan vi kan bidrage til omstillingen til cirkulær økonomi. Dem lancerer vi i dag på Dansk Affaldsforenings årsmøde Affald 2017.

Vi vil bl.a. gøre indsamling af de syv fokusfraktioner (papir, pap, metal, plastik, glas, madaffald og træ) som grundlæggende standard for affaldssorteringen i Danmark. Vi vil vende priserne på hovedet, så det bliver billigere, jo mere du sorterer til genanvendelse, og dyrere, hvis du smider det hele i restaffaldet. Vi vil have en national model for socialøkonomiske virksomheder, der arbejder med reparationer og genbrug af f.eks. elektronikaffald. Vi vil give Matas, Nespresso, H&M, Ikea og andre firmaer, der tager deres produkter tilbage, adgang til landets 400 genbrugspladser – hvor små håndværkere stadig skal kunne aflevere deres byggeaffald.

Der er dog fortsat brug for offentligt ejerskab og styring af affaldsopgaven. Din kommune skal fortsat være den eneste ansvarlige for, at dit affald bliver hentet, og hvor det bliver viderehåndteret. Det er også kommunen, der bedst og mest effektivt kan definere, hvordan den konkrete affaldsordning skal se ud lokalt, under hensyntagen til om folk bor i lejlighed, hus, i byens tætte og smalle gader, i sommerhus, på landet, om der bor mange eller få i husstanden, om de er unge eller gamle – og et hav af andre parametre, der alt i alt summer op til den løsning, der gør det nemmest at sortere så meget som muligt til genanvendelse.

At overlade styringen med affaldet helt og holdent til de rå markedskræfter vil kun skabe cirkulær økonomi for de typer affald – og i de egne af landet – hvor der er penge at hente på kort sigt. De langsigtede investeringer, der skal udvikle den fulde cirkulære økonomi i Danmark – også hvor der er langt mellem husene – kræver offentligt ejerskab. Historien om Danmark som pioner inden for havvindmøller var aldrig blevet skrevet uden et offentligt ejet Dong Energy.

Så langt så godt. Nu peger pilen på de øvrige dele i den cirkulære økonomi: design og produktion. Produkterne skal designes på en anden måde. De skal holde længere. De skal være lettere at reparere, og så skal det være lettere at skille produkterne ad og genanvende dem, når de bliver til affald – hvorfor de skal være uden skadelig kemi. Og så skal de produceres af genanvendte materialer – affald, sagt på en anden måde.

Om præcis en uge vil regeringens såkaldte advisory board for cirkulær økonomi præsentere en række anbefalinger, der forhåbentlig sætter en ambitiøs dagsorden for, hvordan også industrien kan bidrage med sin del til omstillingen til cirkulær økonomi. På Affald 2017 gør vi i dag vores del af arbejdet ved at overrække vores forslag til boardets formand Flemming Besenbacher, så vi kan sætte fuld skrald på den cirkulære økonomi.