Hvor blev pædagogerne af i ”Debatten” på DR2?

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Bliver folkeskolen bedre?

Da tv-programmet ”Debatten” mandag 27/4 tog folkeskolen op til diskussion, stillede Clement Kjersgaard det spørgsmål.

”Debatten” havde forskellige aktører fra folkeskolen i studiet, og de havde fået lov til at give deres mening til kende. Men noget undrede os. Det var ikke, at lærere, politikere, skoleledere, forældre og elever var til stede i en relevant snak om, hvordan det går med folkeskolen og implementeringen af reformen. Men derimod undrede det os, at Clement Kjersgaard ikke havde valgt at invitere en eller flere af de 15.000 skolepædagoger, der har deres daglige gang i folkeskolen, med i programmet.

Skolepædagoger yder nemlig hver eneste skoledag en vigtig indsats i folkeskolen for både store og små børn i samarbejde med lærere, skoleledere, forældre og psykologer.

Debatten i programmet gik ivrigt på pædagogiske indsatser og kvalitet i hverdagen for børnene. Der blev foretaget en slags status på folkeskolen efter snart fire år med folkeskolereformen.

»Bliver folkeskolen bedre?« var spørgsmålet, som Clement Kjersgaard og ”Debatten” gerne ville have svar på. Det spørgsmål havde en eller to af landets skolepædagoger gerne givet et kvalificeret svar på. Men hvad ville vi have svaret, hvis vi som faggruppe var blevet spurgt?

Vi ville have understreget vigtigheden af at arbejde med børns trivsel og at arbejde med de fællesskaber, som børn begår sig i. Vi ville have peget på, at lærere og pædagoger i samspil med hinanden er vigtige forudsætninger for, at børn i folkeskolen får mulighed for at dannes og uddannes.

Vi ville have understreget vigtigheden af, at børn både skal lære dansk og matematik og lære at være med.

Vi mener, at al den erfaring og viden, som skolepædagoger har fra den daglige kontakt med børn i folkeskolen igennem 25 år, viser, at pædagogens stemme burde være hørt i ”Debatten” 27/4. Hvad Clement Kjersgaard og resten af redaktionen på DR tænkte på, da de undlod at høre pædagogernes mening, må stå hen i det uvisse. Men en ting er sikkert. Pædagoger er politisk set tænkt ind i folkeskolen.

Vi har alle fire vores daglige gang i folkeskolen og oplever på tætteste hold, hvad der rører sig lige nu. Og vi kan se, at hvis børn skal blive så dygtige, som de overhovedet kan, skal pædagogerne i folkeskolen bidrage til, at der arbejdes med mere end undervisning. Der skal også arbejdes med børns trivsel og deres alsidige udvikling, fællesskaberne de skal lære i, måden, de forstår sig selv på og deres plads i en gruppe.

Desuden skal der arbejdes med børnenes tillid til, at nogle kompetente og betydningsfulde voksne hjælper og støtter dem, hvis de fejler i deres forsøg på at blive så dygtige, som de kan.

Så bliver folkeskolen bedre?

Vores folkeskole bliver ikke bedre, hvis vores primære fokus rettes imod test, præstation og konkurrence. Hvis folkeskolen skal blive endnu bedre, skal vi tilføre den flere ressourcer, både de økonomiske og de menneskelige.

Der skal være et større fokus på værdien af det tværprofessionelle samarbejde, og der skal vises tillid til, at de faggrupper, som arbejder med børnene i dagens folkeskole, kan løfte det store ansvar, det er at forme vores børn.

Lærere og pædagoger skal gennem samarbejde skabe en ramme om udvikling i dagens folkeskole. Begge faggrupper har hver deres kompetencer, og sammenflettes disse, kan det skabe en fantastisk alsidig udvikling, som kommer vores børn til gode i deres videre liv.

Sammen kan vi sikre, at det enkelte barn bliver stærkt både socialt og fagligt.

Så ja, folkeskolen bliver bedre, hvis alle aktørerne omkring børnenes trivsel og alsidige udvikling bliver hørt og taget seriøst.

Både lærerne, lederne, forældrene, politikerne, børnene og pædagogerne.