BZ – nu kun digitalt
Jeg læser p.t. Peter Øvigs bog om bz’ere, virkelig spændende læsning, synes jeg.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Jeg læser p.t. Peter Øvigs bog om bz’ere, virkelig spændende læsning, synes jeg. Og godt, at de unge nu ikke længere – for at få lidt spænding i tilværelsen og være del af et fællesskab – kaster med sten, begår indbrud, udsætter andre mennesker for at komme til skade og bruger en masse af politiets ressourcer på at imødekomme volden. Nu har de unge tilsyneladende fundet et fællesskab i at sidde derhjemme eller på netcaféer og spille voldelige spil og få afreageret – og når det ikke er muligt, har de snuden nede i deres smartphones. Fint nok – og dog – der var også mange gode ting ved bz-bevægelsen – de lavede aktioner, som vi på sidelinjen kun kunne beundre lidt og grine ad, f.eks. Allotria – men volden, den var ikke på sin plads. Og de unges passivitet i dag er jo heller ikke ligefrem noget at falde på halen for.