Det skaber ulighed at fjerne privatskolestøtte

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Ifølge 3F skaber det ulighed i Danmark at have et tilskud til privatskoler. Derfor foreslår de at afskaffe det, så eventuelle udgifter til privatskoler skal finansieres 100 pct. af forældrene.

Det skaber nemlig et alternativ til folkeskolen, som bliver så dyrt, at kun eliten kan benytte det – og dét giver jo lighed? Derudover påstår 3F’s formand Per Christensen, at det vil styrke folkeskolen at fjerne støtten. Han udtrykker, at »man skal lukke støtten ned, og så sørge for, at de ressourcer, der bliver brugt på privatskoler i dag, bliver ført over i folkeskolen«. Hvordan styrker det folkeskolen? Tilskuddet til privatskoler er på 73 pct. Det vil sige, at hver gang en elev går på en privatskole i stedet for i folkeskolen, er der sparet 27 pct. Disse penge kan da styrke folkeskolen og de resterende elever? Det vil alt andet lige give dårligere økonomi i folkeskolen, hvis man fjerner tilskuddet til privatskoler, fordi staten så skal betale den fulde pris for elevernes uddannelse og ikke blot de 73 pct. Desuden er en del af privatskolerne i yderområderne startet, fordi den lokale folkeskole er lukket. Skal disse folkeskoler åbnes igen? I så fald vil det efterlade en kæmpe regning. Eller skal eleverne alternativt bare bruge urimeligt lang tid på at tage i skole?

Jeg forstår ikke dette korstog mod privatskolerne, som blusser op med jævne mellemrum. Folkeskolen bliver ikke bedre af, at man fjerner tilskuddet til privatskoler. Samfundet bliver ikke mere lige af, at man fjerner tilskuddet til privatskoler. Hvis man vil styrke folkeskolen, skal man gøre dét og ikke fjerne konkurrencen. Jeg har arbejdet på to private skoler for handicappede i seks år og har haft en bror, der har været i både offentlig og privat institution. Herigennem har jeg oplevet, at det private nogle gange har andre egenskaber, end det de offentlige institutioner har. På disse private institutioner har vi skolet og hjulpet børn, som de offentlige tilbud havde anerkendt, at de ikke kunne magte. Tænk, at nogle mennesker, når de konstaterer, at man ikke kan få det, de leder efter, bare skaber det selv. Dette gælder også privatskoler. Måske skulle vi sige tak til de mennesker og glæde os over, at det private og offentlige i samspil kan rumme ?ere mennesker, i stedet for at forsøge at standardisere uddannelsessystemet. Vi er ikke ens, og derfor har vi også forskellige behov.