Mit møde med Amdi

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Første gang, jeg traf Amdi Petersen, var sidst i 1950’erne. Jeg var på det tidspunkt lige begyndt på Odense Seminarium på den såkaldte normallinje. På normallinjen gik elever, der kun havde realeksamen, i modsætning til dem, som gik på studenterlinjen. Jeg var inviteret med til fest på Haderslev Seminarium af min kusine, og der stod jeg så i mit pæneste sorte jakkesæt med slips og vandkæmmet hår, da jeg pludselig hørte en forfærdelig larm længere nede ad en lang gang. Det var Amdi, som sammen med en flok proselytter kom hujende og skrigende hen imod mig. Amdi var iført en fåreskindskofte og andet mærkeligt tøj, og lige ud for mig standsede han op og gloede vildt på den for ham underlige fremtoning, hvorpå han hårdhændet tværede sin hånd ned over mit ansigt, idet han brølede: »Realeksamen.«

Anden gang jeg traf Amdi, var først i 1960’erne, da han sammen med ligesindede holdt til i ”Huset” på Hunderupvej i Odense. Jeg var lige blevet ansat som lærer ved Odenses skolevæsen, og en kvindelig kollega fik mig overtalt til et besøg i kollektivet, hvor der skete mange progressive ting. Jeg boede i en lille lejlighed og havde etableret mig med mine første egne møbler og var især stolt af et sofabord i afsyret eg, som jeg anså for lidt af et statussymbol. Det var måske derfor, at det gjorde indtryk på mig, da Amdi midt i en voldsom talestrøm sprang op på et flot sofabord, som vel var en del af det interiør, som var fulgt med, da aktivisterne overtog rigmandsvillaen, og med en økse gav sig til at hugge ned i bordpladen for, som han skreg, at vise sin foragt for de materielle goder.

Denne mand lever nu i luksus og er eftersøgt for skattesnyd. Men det værste er dog at tænke på, at han er den, der med sit Tvind-cirkus har påvirket mange lærere og har præget det danske undervisningssystem i en så uheldig retning, at såvel opdragelse som indlæring i dag ligger i ruiner.