Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Hvordan styrker vi tilliden til samfundet?

Mange spørger sig selv, om vi med brexit, nye sociale medier og flygtningestrømme kan fastholde den høje grad af sammenhængskraft i vores samfund.

I sidste måned var der mere end 28.000 unge, der fik sommerferie efter at have været på efterskole. På efterskolerne vil vi gerne skabe tillidsfulde borgere. Men hvad er tillid egentlig for en størrelse? Ifølge professor Gert Tinggaard Svendsen er tilliden til andre mennesker selve kernen i dannelsen til samfundsborger. Tillid handler om det, man kunne kalde social tillid. Altså tillid til samfundets institutioner og borgere i almindelighed.

Det måles ved, at man spørger folk, om de mener, at de kan stole på de fleste andre mennesker. Bundskraberen er Brasilien med kun 5 pct. tillidsfulde mennesker. I Danmark stoler 78 pct. på de fleste andre mennesker. Så vi ligger godt i feltet. Men jeg ved også, at mange spørger sig selv, om vi med brexit, nye sociale medier og flygtningestrømme kan fastholde den høje grad af sammenhængskraft i vores samfund.

Men hvis vi går et spadestik dybere, er det jo i høj grad i skolen, vi prøver at opdrage til tillid, demokrati og medborgerskab. Til, at der både er frihed for Loke og Thor. Til at tage medansvar og have respekt for andre borgeres synspunkter.

For i en tid, da samfundet forandrer sig med stadig stigende hast, er det nødvendigt at undersøge, hvad det er for en del af dannelsen i skolen, der skaber tillidsfulde borgere. Debatten om, hvad der skal blive af den demokratiske dannelse i vores uddannelsessystem, vil vi gerne rejse.

Den mangfoldige efterskole

For det første er der behov for ydmyghed i forhold til skolens rolle. Dannelsen til medborger og demokrat foregår mange andre steder end i skolen. Den foregår i familien, i lokalsamfundet og på arbejdspladsen. Men den foregår selvsagt også i skolen – og ikke mindst i forhold til integration af medborgere med anden etnisk baggrund. Når det f.eks. gælder de uledsagede unge flygtninge, har skolen en central og afgørende rolle.

I en ny registerbaseret analyse fra Epinion dokumenteres det, at et efterskoleophold giver unge en højere grad af tillid til andre mennesker end unge, der ikke har været på efterskole. Rapporten dokumenterer, at efterskoleelever er mere tillidsfulde over for fremmede mennesker.

Den ideelle efterskole er en mangfoldig efterskole, hvor man møder andre unge fra andre samfundslag. Efterskole skal i bedste forstand gerne afspejle samfundet. Og på efterskolen oplever de unge at indgå i et frivilligt fællesskab, hvor der samtidig er klare forventninger og krav til, at man påtager sig et medansvar.

Det demokratiske engagement starter ofte på den første dag på efterskolen, hvor man kan opleve at have indflydelse eller medbestemmelse på sin egen livssituation. Dannelse til fællesskabet er ikke alene noget, der foregår i undervisningen i samfundsfag, men også ved ansvar for rengøring og køkkentjansen og i samværet på skolen døgnet rundt.

De senere års store fokus på Pisa-test og vægt på kompetencer i uddannelserne til arbejdsmarkedet har fået mange skolefolk til at frygte, at vi risikerer at smide den demokratiske dannelse ud med badevandet. Vores 245 efterskoler vil gerne ruste de unge til at indgå i fællesskaber og blive engagerede samfundsborgere. Det er med andre ord en del af skoleformens dna. Vi tror mere end nogensinde på, at ansvaret for fællesskabet hos de unge skal styrkes både i og uden for efterskolen.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.