Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Mange misforståelser

Holger Øster Mortensen skriver i et læserbrev 27/6, at jagtloven skal revideres.

Holger Øster Mortensen skriver i et læserbrev 27/6, at jagtloven skal revideres. Det er lidt uklart, hvorfor han vil ændre lovgivningen og til hvad. Men antipati mod jægere og landbrug er vist ikke til at tage fejl af, og den holdning er han naturligvis velkommen til at have. Men hans urigtige påstande skal nu ikke stå uimodsagte.

Der er således ikke en million jægere i Danmark, men derimod cirka 236.000 danskere, som har taget et jagttegn. Ud af dem er der cirka 176.000, der hvert år indløser jagttegnet og dermed retten til at gå på jagt. Cirka halvdelen af de 176.000 jægere skyder ikke ét eneste stykke vildt på et helt år. I Danmark er der ikke 350 jagtforeninger, men godt 860.

Holger Øster Mortensen skriver, at de danske jægere har mere end ét gevær, og ja, det har han ret i. Mange har faktisk også flere par gummistøvler, og jeg tør slet ikke tænke på, hvor mange sæt jagttøj mange jægere har hængende i garderoben – for det er vist med jægere som med mange andre, der passioneret dyrker deres hobby – der kan nemt gå lidt udstyrsmani i det.

Men Holger Øster Mortensen skal ikke frygte for sin sikkerhed. Danmark er vel nok det land i verden, hvor myndighederne har bedst styr på de våben, som private opbevarer i aflåste våbenskabe deres hjem.

Mere alvorligt er det, at han påstår, at et ukendt antal jægere går i engen med børnebørnene for at skyde harer og fasaner uden at have jagttegn. Dette er nemlig ulovligt, og det er bestemt ikke noget, der bliver set venligt på af hverken myndigheder eller blandt jægere, og jeg tør godt påstå, at det stort set ikke finder sted.

Det er også faldet den gode Holger Øster Mortensen for brystet, at landmænd og godser, der lejer deres jord ud til jagt, tjener penge på det. Ja, hvad skal man næsten sige?

Sådan fungerer verden jo. Man bytter tjenester med hinanden, og et smart system til at taksere tjenesternes værdi er penge.

Helt galt går det for Holger Øster Mortensen, da han skriver følgende: »Vi trænger til en omfattende revidering af jagtloven, hvor det ikke længere skal være muligt for jagtforeninger og Vildtforvaltningsrådet at skalte og valte med vores vilde fauna.« Jagtforeninger har ikke nogen officiel indflydelse på jagtpolitikken i Danmark, men det har Vildtforvaltningsrådet derimod, som er et rådgivende organ for miljøministeren.

Rådet er sammensat, så alle interesser på naturområdet er tilgodeset. I rådet sidder Danmarks Naturfredningsforening, Dyrenes Beskyttelse, Dansk Ornitologisk Forening, Friluftsrådet, Dansk Skovforening, Landbrug & Fødevarer og Danmarks Jægerforbund.

Den brede sammensætning af rådet er med til at sikre, at der er bred opbakning bag vildtforvaltningen i Danmark. Noget, som jeg mener, at danskerne kan være ganske tilfredse med.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.