Jo, der kan spares i Syddjurs

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Borgmestrene i Syddjurs og på Lolland er vrede på Cepos, fordi vi tager Social- og Indenrigsministeriets officielle beregning af udgiftsbehov i kommunerne som et udtryk for behovet for udgifter. Det forkaster de i et indlæg i JP 28/6.

Syddjurs’ borgmester, Claus Wistoft (CW), påstår, at det skulle været »gået op for« Cepos, at Syddjurs’ serviceudgifter ligger »væsentligt under Frederiksberg, som var sammenligningsgrundlaget«.

Sandheden er en anden.

CW benytter kommunens egen beregningsmodel. Den ignorerer totalt sociale forskelle i kommunerne, så udgiftsbehov alene baseres på antal indbyggere i forskellige aldersklasser. Det er til stor fordel for Syddjurs, som er et smørhul i oplandet til Aarhus med få sociale problemer og med en social tyngde på kun 81 pct. af landsgennemsnittet.

Useriøs beregning

Nu vil kommunen bruge penge, som om tyngden var 100 pct. Det er en useriøs beregning, som ville indebære nye udligningspenge fra borgerne i andre kommuner.

Det er bemærkelsesværdigt, at CW har fået borgmesteren i Lolland Kommune, Holger Schou Rasmussen (HSR), til at være medunderskriver.

Lolland har en social tyngde på 159 pct. af landsgennemsnittet. Lolland er nemlig ikke et smørhul. Så her ville man skønsmæssigt skulle spare i omegnen af en kvart milliard kroner, hvis man benytter CW’s beregningsmodel.

Mener HSR i ramme alvor, at Syddjurs’ model er mere retvisende end Cepos’?

Var det pengene værd?

De to borgmestre mener ikke, at deres kommuner kan sammenlignes med Frederiksberg, fordi denne har lille geografisk udbredelse. Men Vejle Kommune er lige så udgiftseffektiv som Frederiksberg trods større areal end både Syddjurs og Lolland.

Borgmestrene forlanger, at vi skal anvise konkrete besparelser »uden at forringe den kommunale service«. Men hvad vil det sige?

På skoleområdet har Syddjurs f.eks. godt 15 pct. højere udgifter per elev end Vejle og Holstebro. Men skoleelever fra Syddjurs opnår ikke bedre resultater end elever fra Vejle og Holstebro ved folkeskolens afgangsprøve, når man tager højde for elevernes sociale baggrund.

Hvis Syddjurs formåede at drive skole for de samme udgifter per barn som den kommune, der får mest ud af skoleudgifterne, ville der alene på dette område være 94 mio. kr. at spare i Syddjurs.

At realisere sådanne besparelser er borgmesterens ansvar, ikke Cepos’, og i stedet for at kritisere budbringeren, burde han påtage sig opgaven.