Ingen særrettigheder

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

S-folketingsmedlem Lars Aslan Rasmussen har 8/6 indlægget ”Revyernes revy og de 63 debattører”, hvor han kommenterer disse 63 debattørers syn på skærpelsen over for religiøse forkyndere og giver sit eget bud på samme. Efter at have delagtiggjort læserne i, hvilke af disse 63 han personligt bedst kan lide eller slet ikke bryder sig om, slutter han med følgende sætning:

»Vi har som lovgivere i dette land en pligt til at beskytte landets minoriteter, børn og kvinder mod had og opfordringer til ulovligheder«. Ved kun at fokusere på minoriteter røbes klart den ofte sete socialistiske tilbøjelighed til at forfægte en skævvredet ensidighed, som muligvis skyldes dogmatisk blokering af evnen til at kunne overskue alsidigheden ved mere komplekse temaer.

Over for sådanne lovgivere bør det indskærpes, at de har pligt til efter bedste evne at beskytte alle landets borgere, idet alle landsmænd med kongehuset som eneste undtagelse har samme rettigheder og pligter. Minoriteter kan altså ikke kræve særrettigheder.