Et folkeskoleråd kan skabe en folkelig debat

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Mit ærinde er: Jeg vil have et folkeskoleråd på linje med Det Etiske Råd.

Om folkeskolens herskende vanskeligheder skal det siges ligeud: Finansministeriets økonomer tvang politikerne i knæ. Folketinget magtede ikke at sætte hælene i og give tid til den meget omfattende reform, men gennemførte den på seks måneder. Sjusk var det, og sjusk er det blevet til ulykke for lærere, forældre og elever.

I de samme måneder fik Finansministeriet KL, kommunernes forening, til at tvinge lærerne på plads med et diktat, som har skabt stor bitterhed.

Hvorfor skulle det dog gå så hurtigt?

Det tog fire år med reform

Jeg var som undervisningsdirektør for folkeskolen og seminarier med ved den store folkeskolereform i 1975. Det arbejde tog fire år med en omfattende mødevirksomhed skabt af amtskonsulenter for folkeskolen, skoledirektører, forældreorganisation og Danmarks Lærerforening. Da loven blev gennemført med bredt flertal, var alle klar over, hvad den gik ud på.

I 2013 gik det galt, og der havde hverken været kommissionsarbejde eller forsøgsvirksomhed. Jeg fatter ikke den overfladiskhed og det hastværk.

Ny pædagogik er nødvendig

Aldrig har skolen stået med større udfordringer med enorme forandringer i videnskab og informationsteknologi med kunstig intelligens, der vil revolutionere arbejdsmarkedet, når nutidens elever bliver voksne. Hvad er der blevet af fantasien og indsigten? Hvem har overblikket? En helt ny pædagogik er nødvendig.

Her kommer mit forslag: Nedsæt et folkeskoleråd efter samme mønster som Det Etiske Råd.

Hvad ser jeg for mig? Et råd på 17 medlemmer, beskikket for tre år, personligt udpeget af Folketinget og ministre. Ikke folketingsmedlemmer eller organisationsrepræsentanter. Medlemmerne skal være lærere og forældre, håndværkere og erhvervsfolk, filosoffer, teologer, forfattere.

Ikke afgørende med enighed

De skal behandle alle forhold, der angår folkeskolen og også læreruddannelsen. Minister og folketing kan give det opgaver, og rådet kan selv tage initiativer. Det skal komme med forslag, som sendes til debat i offentligheden, og rådets medlemmer skal markere sig med indlæg i den trykte presse, på sociale medier og på landsdækkende møder.

Kan rådet blive enigt? Det er ikke afgørende; men det skal så komme med flertals- og mindretalsindstillinger, der belyser pædagogiske, faglige, strukturmæssige emner og inddrager befolkningen.

Folketinget vil her få et helt andet grundlag for lovgivning, og Folkeskolerådet skal række ud i samfundet og erstatte alle de ekspertudvalg, der handler i det skjulte.

Den anonyme magt er i dag demokratiets hovedfjende.

Respekten skal genskabes

Min erfaring fra seks år i Det Etiske Råd ligger til grund for mit forslag. Debatten om sæddonorer, aktiv dødshjælp og de etiske aspekter af genteknologien løftede emnerne ud af forskernes anonymitet.

De blev genstand for folkelig debat.

På samme måde skal Folkeskolerådet skabe et overblik over de forhold, skolen står over for, og som er nogle helt andre end økonomer og fageksperter handler ud fra. Folkeskolerådet skal genskabe respekten for folkeskolen og give lærere og ledere den nødvendige autoritet i arbejdet.