Der er noget galt i Danmark, eller er der?

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

I den standende debat om øget kvælstof til de danske marker er der mange interessante synspunkter, der er kommet frem til overfladen.

Overordnet set er det vel hverken kriminelt eller uetisk at prøve at tildele danske afgrøder tilnærmelsesvis den mængde kvælstof, vore nabolande og konkurrenter gør? Landbruget har i mange år kæmpet med undergødskning og dårlig kornkvalitet, så kornet hverken er egnet til brød eller foder på grund af lavt proteinindhold afledt af de meget lave kvælstofnormer i Danmark. Det har betydet voldsom forøget import af sojabønner fra Sydamerika, hvilket har bevirket, at store arealer i denne region er ryddet for skov og taget ind til dyrkning af sojabønner med risiko for ørkendannelse af store områder for at opfylde vores behov for protein.

Det er faktisk befriende at have fået en fødevareminister, der interesserer sig for andet end stegt flæsk med persillesovs og forbud mod dyresex, og en miljøminister, der er mere end et ekko af Danmarks Naturfredningsforening, og som prøver at afbalancere miljø og erhvervsinteresser. Det er en sjælden race. Prøv at lade det virke, og stop dommedagstrommerne.

Det er ikke alt, som kommer fra miljøparnasset, der er det rigtige. Giv fornuften en chance en gang imellem. Vedtag landbrugspakken. Det kunne være, der opstod en smuk symbiose mellem landbrug og miljø, men indrømmet, det giver store muligheder for regnedrenge med Excel-ark til at fremkalde verdens undergang.

Hvad hjælper det, at miljøet blev reddet, hvis de, der skal forvalte naturen, er økonomisk afgået ved døden på grund af for snærende bånd og rigide regler? Operationen lykkedes, men patienten døde.

Vandforbrugerne vil komme til at stå med en millionregning – ja, nogle mener milliardregning – når landmændene skal kompenseres for deres rådighedsbegrænsning af brug af deres egen jord, siger vandværkerne. Er det ikke et anerkendt princip, at man bliver kompenseret, hvis almenvellet kræver ens jord? Jeg kan ikke forstå, hvorfor landmændene skulle have anderledes negativ behandling end andre borgere i vores samfund.

Mod og stålsathed

Var det ikke en god idé at give Eva Kjer Hansen et skulderklap og påskønne hendes mod og stålsathed i stedet for at hæfte nedladende betegnelser som ”gylle- og gødningsminister” på hende?

Hun har både kant og holdning og er et sjældent eksempel på, at fornuften sommetider kan trænge gennem Christiansborgs tykke mure. I virkeligheden lever hun op til den opgave, hun har fået i opdrag af den smalle Venstre-regering, nemlig at samle lidt op på de tabte kernevælgere i Venstre og stoppe Dansk Folkepartis uhæmmede vækst i Sønderjylland.