”Daxit” efter ”Brexit”?

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Danmark fulgte Storbritannien ind i EF i 1973, og forlader briterne samarbejdet, vil både økonomiske og politiske betragtninger sætte ”Daxit” eller ”Danexit” på dagsordenen. Årsagen er for det første, at Brexit vil forrykke EU’s følsomme interne magtbalance og gøre lande som Holland, Danmark, Sverige og Finland svagere over for som oftest sydeuropæiske lande.

Skiftende regeringer i London har gennem årene ofte været Nordeuropas anfører i spørgsmål om protektionisme kontra frihandel, økonomiske reformer eller offentlig gældsætning. Igen og igen har danske diplomater kunnet lune sig i de britiske kollegers frakkeskøder. Derfor vil Brexit være et problem for Danmark.

Tag for det andet energipolitikken som eksempel. Med udsigt til en mindre hård monopolbekæmpelse internt i EU vil dansk vindenergieksport risikere blokade fra tyske forsyningsvirksomheder, samtidig med at de sydeuropæiske landes energiafhængighed vil gøre ”Rest-EU” mere lydhør over for Putin.

Uanset ja eller nej vil Brexit næppe udløse noget, der ligner en handelskrig, når støvet lægger sig den 23. juni. Årsagen er, at både Kontinentaleuropa og Storbritannien hver især har alt for stor interesse i at bevare adgang til hinandens respektive markeder. Ovenikøbet ligger en løsningsmodel lige for i form af en ”norsk” ordning (kendt som EØS). Således kan Europa fortsætte som verdens største handelsmarked, uanset at EU’s beslutningsproces naturligvis vil ændre sig som følge af Brexit.

For Danmark ligner folkeafstemningen i Storbritannien en slags kvit eller dobbelt. Bliver det et nej og dermed Brexit, vil der opstå argumenter for ”Daxit” eller ”Danexit”. Bliver det et ja, vil gamle danske ønsker, eksempelvis i spørgsmålet om eurolandenes politik, næsten automatisk blive imødekommet.