En primitiv måde at se på virkeligheden

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Tidligere dramachef i DR Ingolf Gabold indrømmer nu, at serien ”1864” var et politisk projekt rettet mod Dansk Folkeparti. Dette direkte politiske ærinde beklager han ikke, tværtimod. Han finder det meget relevant at sætte fokus på hele den isolation, som han mener, at det, han kalder ”DF’s meget nationalistiske tro på Danmark og det danske”, repræsenterer.

Er vi europæere og dermed indstillet på at tage tidens udfordringer op på internationalt niveau, eller vil vi gemme os bag den nationale grænse, lukke os om os selv og forsøge at hygge os fra det hele? Det er her, skillelinjen i dansk politik og i den danske befolkning ifølge dette sandhedsvidne går.

Intet er mere forkert

Intet er imidlertid mere forkert. Det er en direkte stupid og primitiv måde at anskue verden på. Vi er nemlig både verdensborgere, europæere og danskere. Det behøver der ikke at være nogen modsætning i. Hvad galt er der i at holde af sit land, sin kultur, sin religion og sine rødder i det hele taget og kæmpe for at bevare den nationale og folkelige sammenhængskraft, der ligger i det?

Så er man samtidig godt rustet til at vende sig ud mod resten af Europa og resten af verden og indgå alle mulige former for samarbejde og samhandel. At være national er ikke en modsætning til at være åben og orienteret mod resten af Europa og verden.

Naive og utopiske drømme

Selv om man bor i sit hjem med sin familie og værner om den værdi, der ligger i det, betyder det da heller ikke, at man ikke vil have med andre mennesker at gøre. Det er en falsk modsætning, som politisk korrekte i al deres indbildskhed bruger til at slå andre oven i hovedet med. Katrine Winkel Holm rammer plet, når hun kalder Ingolf Gabolds projekt skandaløst.

Det er ikke en public service-kanal værdigt med en så fladpandet argumentation som den, Ingolf Gabold serverer for alt folket. Modsætningen går snarere mellem flertallet af danskere, der vil forsvare danske og kristne værdier, og så det politisk korrekte mindretal – som desværre dominerer medierne – der lader sig styre af luftige, naive og utopiske drømme om et multikulturelt samfund, der bygger på en ekstrem værdirelativisme.