Vi er alle migranter

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Min mormor kom fra Polen. Eller fra Tjekkiet. Hvor præcis ved jeg ikke. Det fortaber sig i udbrændte kirkebøger. I min jagt efter min mormors oprindelse har jeg studeret arkiver fra 1900-tallet over indvandrere og migranter i Danmark. Arkiverne er fulde af tyske, polske, tjekkiske og svenske navne.

Min mormor giftede sig med min morfar, som var fra Fyn. Hun blev dansk. Det er kun få generationer siden. Disse observationer får mig til at tænke: Måske er vi alle migranter.

Vi er alle migranter. Sådan sagde en egyptisk født, amerikansk præst på et seminar, som for nylig blev afholdt i Kirkernes Verdensråd i Genève. Jeg deltog, som seminarets danske repræsentant, sammen med præster, menighedsledere og kristne lægmænd fra hele verden. Emnet var migration og multikulturelle samfund. Mennesker fra vidt forskellige kirker og fra vidt forskellige steder i verden var samlet for at fortælle om deres udfordringer med migration.

En ”first nation” kvindelig præst fra Canada gjorde et stort indtryk, da hun sang en salme og kombinerede begrebet ”moder natur” med kristendom og dertil slog dybe, rytmiske slag på sin medbragte tromme. En belgisk præst, oprindeligt født i Holland, gift med en kvinde fra Ungarn, hvor han i øvrigt også havde boet i en årrække, fortalte om at være præst og kirke i Bruxelles. Han fortalte om et gryende samarbejde med den lokale migrantmenighed.

I pauserne – i de vigtige pauser – lærte vi hinanden at kende. Vi talte om menigheder, forskelligheder og udfordringer, og vi opdagede undervejs, at vi, så forskellige vi var, havde en hel del til fælles. Vi var, uanset hvor vi kom fra i verden, en del af den multikulturelle virkelighed. Vi lærte undervejs om begrebet kulturel intelligens. Vi forholdt os til spørgsmål, som hvad vi gør, når vi møder en, der ikke er, som vi er. Vi fik skærpet vores opmærksomhed på, hvornår vi bruger begrebet ”de andre”.

Kulturel intelligens

Målet for seminaret var at pege på, at vi alle sammen har brug for at blive multikulturelle mennesker. Vi skal ikke bare opføre os politisk korrekt eller optage mere viden om vores forskellige kulturer. Vi skal have opmærksomhed på, hvordan vi hver især selv handler (og hvorfor), og vi skal kunne transformere de forskelligheder, vi møder. Det er kulturel intelligens.

Set udefra er Danmark et yderst homogent land, men vi oplever, og vil fortsat opleve, at diversiteten vil blive større. Vi er nødt til at arbejde med vores kulturelle intelligens. Vi er nødt til at forstå, hvorfor andre, der er forskellige fra os, gør, som de gør og siger, som de gør. I den proces skal vi lytte godt efter og være opmærksomme på os selv.

Vi skal se ”de andre” såvel som ”os selv” som skabt i Guds billede.

Konflikter i fremtiden

Det er svært. Det er udfordrende. Det er krævende. For ”de andre” er ikke ”som os” – og det giver konflikter. Men det er også virkeligheden og fremtiden. Folkekirkens Asylsamarbejde arbejder i disse år målrettet på, hvordan præster, kirker og menigheder kan møde den multikulturelle virkelighed. Det er nemlig vigtigt, at vi ikke ser det som særlige fagfolks område at beskæftige sig med de voksende migrantmenigheder og mødet med dem. Vi er alle en del af den multikulturelle virkelighed. Vi skal alle øve os i at udvikle en multikulturel intelligens.

Fredag 13/11 var seminaret slut. Om aftenen sad jeg i lufthavnen i Amsterdam og ventede på mit fly.

I de samme minutter valgte sortklædte mænd flere steder i Paris at udløse bomber og skyde sagesløse mennesker ned. En trist og tragisk begivenhed der viser os, at der mere end nogensinde før er brug for, at vi alle arbejder med på at udvikle vores kulturelle intelligens så ”dem” og ”os” bliver transformeret til et ”vi”.