Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Emma Gads takt og tone trænger til en version 2015

Et manglende håndtryk, et bedre tilbud eller en halv legeaftale. Det, vi forventer af andre og deres ordentlighed, ansvarsfuldhed og høflighed i privatsfæren, på jobbet og i det offentlige rum, bør vi tjekke hos os selv – for efterlever vi overhovedet de gamle dyder, som vi forventer af andre?

Et serviceeftersyn inspireret af Emma Gad er på sin plads. Dette ud fra devisen om, at den måde, du behandler andre på, afgør, hvordan de betragter og behandler dig.

En løgn om det manglende svar

Mor, hvorfor svarer de ikke? Jeg roder febrilsk efter et passende svar. Ja, de er måske syge. Eller ude at rejse. Min søn stirrer ufravendt på mig, og noget i hans blik fortæller mig, at han godt ved, at jeg digter. Men hvad skal jeg sige? Jeg har fisket efter den legeaftale via alle de medier, jeg kender. Først en blød sms, så to venlige mails og efterfølgende en lidt kort besked på telefonsvareren.

Det er stadig uvist, om Tobias kan lege i dag. Om aftenen tikker en sms ind. Vi kunne desværre ikke i dag, der var så meget på programmet. Dagen er gået, og min søn sover. Han glemmer det nok snart, trøster jeg mig selv med. Men det nager alligevel lidt. For hvordan undskylder jeg de voksne næste gang? Og er vi gode rollemodeller for vores børn, når vi viser dem, at man ikke behøver at melde tilbage eller give et svar?

Jagten på det perfekte

Hun er netop stået af cyklen, lige før hun når Christianshavns Torv. Hun kniber øjnene sammen for at øjne konturerne af ham. Er han lækker nok til mig? De har aftalt at mødes til en første date. Hun stivner. Hun kan ikke. Ser han ikke lidt mærkelig ud, og han har en underlig rygsæk på og er heller ikke så høj i det.

Hun vender om på cyklen. Hun skriver en sms til ham, da hun kommer hjem. »Jeg kunne bare ikke. Der skete lige noget andet i mit liv. Undskyld«. Jagten på det perfekte og manglende lyst til at involvere sig, hvis en detalje generer øjet, styrer vores liv. Har du set dig selv i spejlet i dag, og kunne der mon af og til være et indhold under overfladen?

Tåkrummende oplevelse

Senioren Knud ser forvirret ud. De to unge studerende, jeg netop har bragt med ind i hans hjem, hilser knap nok på ham. De skred forbi ham ind ad døren med et lille smil og et vigende blik. Ingen af dem gav ham hånden og fortalte ham deres navn. Det er en dårlig start på mødet for Knud – et møde, der skulle give de studerende indblik i det at bo i et seniorbofællesskab. Flere gange må han tiltale dem i en ”du der”-form.

De unge virker lidt ligeglade. De tjekker sporadisk sms’er og et par sociale medier i løbet af den time, mødet varer. Jeg krummer tæer undervejs. En helt unødig generationskløft blev skabt på under et minut. Hvordan skal vi lære hinanden at kende, når vi ikke engang fortæller hinanden vores navn? Hvordan skal jeg kunne retfærdiggøre, at Knud brugte sin tid på et møde, hvor han oplevede, at ingen interesserede sig for ham?

Frygt for at gå glip af noget

Hun har sms’et til veninden, om de skal drikke en kop kaffe snart. Veninden har svaret, at det kunne være såååå hyggeligt. Du rykker for svar efter en uge. Veninden melder efter yderligere fem dage, at hun desværre er total booket de næste fire uger. Der er jo så meget med børnenes ufrivillige og snærende fritidsaktiviteter, jobstress, klipning af økohæk og kæledyr, der skal på kur – logistik, logistik.

I øvrigt er der yogaen som ventil til at kunne overskue og rumme sig selv og andre – altså mest i yogalokalet ej at forglemme. Endelig kunne der jo komme uforudsete begivenheder ind over som en anden mere lækker kaffeaftale eller en stor forældrefest med forældre, vi er tvunget til at ses med. Fomo over os – fear of missing out.

Ingen skinger takt og tone

Kunne man forestille sig, at man sagde ja tak til noget nu og her eller gennemhullede den fully booked kalender – var til stede og opmærksom, ja, imødekommende og høflig over for andre? Af og til lader det til, at kalenderen for nogen er så tæt pakket alene af den grund, at det ville være en katastrofe at have ophold i teksten – plads til de/det nære – eller tid til sig selv.

Vi har brug for en Emma Gad version 2015. Ikke et stramtantet regelsæt eller en skinger takt og tone, men en række guidelines for ordentlighed, ansvarsfuldhed og høflighed, som vi minder os selv om og navigerer ud fra i vores omgang med andre – og lærer vores børn, så de også kan følge den vej. Det er nødvendigt med en opstrammer i hverdagen, hvor fokus i højere grad er at behandle andre, som vi ønsker at blive behandlet selv.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.