Der er brug for flyveforbud og aktiv indgriben i Syrien – nu

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Europa står over for et flygtningepres, som vi ikke har set i årtier. Hovednøglen til katastrofen er den syriske diktator, Bashar alAssad, som nu på femte år terroriserer sin egen befolkning, imens Islamisk Stat (IS) rykker længere og længere ind i området.

Vesten – med USA i spidsen og Danmark som aktiv medpart – gør et hæderligt forsøg på at bekæmpe IS. Men strategien er slået fejl, og berøringsangsten i forhold til Assad er åbenlys. Der er brug for en ny plan.

Bombninger af IS-stillinger har haft en begrænset effekt. Men slet ikke tilstrækkelig. Og Assad-regimet fortsætter med at terrorisere Syriens befolkning med tøndebomber og kemiske våben. Trods aftaler og bl.a. dansk medvirken er kemiske våben fjernet og destrueret, men Assad besidder stadig et betydeligt lager, som FN-inspektører har konstateret.

Vi så i 1988 kemiske våben anvendt af Iraks diktator Saddam Hussein mod kurdere. Tusinder led en smertefuld død. En flyveforbudszone fik sat en effektiv stopper for dét vanvid. Men nu fortsætter vanviddet i Syrien, hvor den russiske præsident Putin spiller en betydelig rolle. I USA er præsident Obama mest optaget af sit eftermæle og i mindre grad af det akutte behov for at beskytte Syriens civile; den mest presserende opgave lige nu og årsagen til, at flygtninge strømmer til Europa.

Vesten må tage de efterhånden slidte fløjlshandsker af og udskifte dem med jernhandsker. Civile syrere betaler lige nu prisen for fejl begået i Afghanistan og Irak, og derfor kan præsident Assad føle sig tryg i sit præsidentpalads.

En effektiv håndhævelse af flyveforbudszoner er det første skridt. Det kan stoppe Assads terrorisering af civilbefolkningen, som lige nu forsøger at slippe ud af Syrien eller blot væk fra de værst ramte konfliktområder.

I øjeblikket er Syrien ét stort kaos. Assad har – trods opbakning fra sympatisører i Teheran, Hizbollah og Moskva – mistet kontrollen med store dele af landet. Moderate syrere har brug for vores helhjertede opbakning til at opbygge og genopbygge landet, som nu kun reelt eksisterer som et navn og et stykke historie.

7 millioner internt fordrevne

Her er flyveforbudszoner et vigtigt element; dels til at stoppe Assads terror, dels til at skabe humanitære korridorer, sikre områder og adgang til nødhjælp til millioner af mennesker, der er fanget i denne tragedie. Alene i Syrien er over 7 millioner mennesker internt fordrevne, og flere millioner har taget flugten.

Vestens reaktion er lige nu at uddele plastre, men uden at røre ved selve såret; Syrien, Assad og hans tøndebomber. I øjeblikket diskuterer man i EU-regi, hvordan 160.000 flygtninge skal fordeles i Europa. Men om tre måneder står de næste 160.000 flygtninge og banker på døren. Og det vil fortsætte.

Uanset hvor mange fredsaftaler man indgår med Assad, kan man ikke stole på ham. Han har brugt kemiske våben mod sit eget folk. Samtidig er IS godt i gang med at ødelægge historiske steder, senest i Palmyra. Det er verdenshistorie, der bliver smadret, som vi også så det under Taliban i Afghanistan. Samtidig kaster præsident Assad tøndebomber over civile mænd, kvinder og børn, f.eks. i Aleppo.

Præsident Assad må bringes til at forstå, at en militær sejr på hans side ikke er en mulighed.

I bedste fald kan der findes en forhandlingsløsning, som indebærer, at Assad må træde tilbage. Den løsning er også Syriens moderate opposition med på. Under alle omstændigheder må Vesten træde i karakter nu – uanset hvad Teheran og Moskva mener.

Syrien står i flammer. Civile, der kan betale sig fra det, flygter. Resten af området står foran en eksplosion. Vi er nødt til at handle. En effektiv håndhævelse af en flyveforbudszone og etablering af humanitære korridorer og sikre områder er første skridt på vej til fred i Syrien, hvor millioner af mennesker lider. Det kan kun gå for langsomt.