Sprogcentrenes vigtige rolle i integrationen
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Arbejde og uddannelse er det, der skal til for at integrere udenlandske borgere bedre. Sådan lyder det samstemmende fra de personer – bl.a. LO-formand Harald Børsting og uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen – der de seneste dage i Jyllands-Posten er kommet med bud på, hvordan vi kan forbedre den fejlslagne integration.
Hvordan vi konkret skal sikre, at de udenlandske borgere kommer i arbejde eller uddannelse, er der flere bud på, men jeg undrer mig over, at sprogcentrene ikke bliver nævnt.
Sprogcentrene burde have en helt central rolle; jeg så gerne, at det fra politisk side bliver besluttet, at der skal stilles krav om, at de udenlandske borgere efter bestået danskuddannelse så vidt muligt skal i arbejde eller uddannelse – og at sprogcentrene bliver bedømt ud fra, om de når det mål.
Mulighederne i Danmark
Målet skal naturligvis nås i et tæt samarbejde med den enkelte borger og kommunen omkring aktiveringsindsatserne, men det er helt naturligt, at sprogcentrene skal have en væsentlig rolle, fordi de udenlandske borgere går til undervisning hos os flere dage om ugen i omkring to år, og vi kender dem derfor godt.
Danskundervisningen skal bl.a. handle om job, uddannelse, medborgerskab og muligheder i Danmark, og derfor hører vi gennem undervisningen om, hvad de udenlandske borgere interesserer sig for, hvad de er gode til, og hvad de godt kunne tænke sig at lave.
Høj andel kommer i arbejde
Med den viden er vi allerede godt på vej i afklaringen af, hvad den udenlandske borger kunne arbejde med eller uddanne sig til, og vi har indtryk af, hvilken opkvalificering der skal til for at nå målet om selvforsørgelse.
Vi har hos A2B en meget arbejdsmarkedsrettet tilgang på vores sprogcentre, og vi har i flere kommuner tætte samarbejder om aktiveringsindsatsen, hvor vi sammen med borgeren netop bruger vores viden og afklaring fra undervisningen til at finde den rette indsats. Vores erfaring er, at det virker: En høj andel af borgerne på vores danskuddannelse kommer i job eller uddannelse efter eksamen.
Flere kommuner er nu selv begyndt at stille krav til sprogcentrene om, at borgerne skal i job eller uddannelse – senest har Fredericia Kommune i sit udbud af danskuddannelsen gjort det klart, at målet er, »at flere gennemfører den lovbestemte danskuddannelse på en måde, der ruster dem til at kunne fungere på arbejdsmarkedet og som aktive borgere i det danske samfund«.
Færre på offentlig forsørgelse
I Rebild Kommune, hvor man også har stillet krav til sprogcentret om, at de udenlandske borgere skal flyttes mod et job eller en uddannelse, lyder det i et referat fra arbejdsmarkedsudvalget, at »stort set alle borgere er efter afslutning overgået til job, uddannelse eller fortsættelse af praktik på kontanthjælp.
Sammenlignet med tidligere år er der sket et kvalitetsløft i undervisningen, som er langt mere arbejdsmarkeds- og uddannelsesorienteret, hvilket tillige betyder, at der er færre borgere i målgruppen på offentlig forsørgelse.«
Jeg så gerne, at der i alle kommuner blev stillet lignende krav til sprogcentrene om, at de udenlandske borgere skal i job eller uddannelse. Det vil være til gavn for borgeren, kommunen og integrationen.