Mere om politisk korrekthed

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Tak til Palle Svensson (JP 2/12) for at gå ind i debatten om den politiske korrekthed – selv om han mener, at det mest er noget, der findes i pøbelens hoveder – og til mine meddebattører, René Kristensen og Benny Kurt Andersen.

Jeg synes, at det ville være glimrende, hvis man beskæftigede sig mere med politisk korrekthed på et videnskabeligt grundlag, som PS efterlyser. At det ikke sker, er et godt argument for eksistensen af de politisk korrektes magt. Hvad er nemlig fremtiden for en håbefuld, ung politolog eller sociolog, der vælger at kaste sig over denne problemstilling? Den samme som for en integrationsforsker, der finder andre problemer end diskrimination – eller en klimaforsker, der finder andre problemer end CO2. Nemlig ingen – i hvert fald ikke inden for videnskab. Det er effektivt lykkedes de korrekte at forhindre store dele af videnskaben i at være kritisk og undertrykke relevante problemstillinger og faktuelle forhold.

PS efterlyser nogle mere præcise definitioner. Nu har det ikke været min hensigt at skrive en videnskabelig afhandling – så havde jeg valgt et andet forum – selv om jeg som lektor emeritus i historie og samfundsfag kunne være velkvalificeret til at gøre det. Der er tale om et indlæg fra en politisk engageret borger mod ubehagelige tendenser i tiden.

Nonsens kræver en forklaring

Lige siden jeg som ung studerende stiftede bekendtskab med universitetsmarxisterne, har det interesseret mig, hvorfor ofte højt begavede mennesker kunne fremsætte påstande, der var åbenlyst i strid med elementære kendsgerninger og almindelig sund fornuft – og tilmed hænge andre ud som dumme eller onde, hvis de tillod sig at gøre opmærksom på, at kejseren gik rundt med enden bar.

I 1970’erne blev vi belært om, at det marxistiske samfund var paradis på jord. De fleste almindelige dødelige kunne se, at det ikke kunne frembringe andet end politistat, koncentrationslejre og fattigdom. Da socialismen gik heden, blev den af de samme kredse erstattet med det multikulturelle paradis. Selv om det var lige så tydeligt for den, der ville se, at multikulturelle samfund er plaget af vold, racisme og sociale problemer – og i mange tilfælde borgerkrig.

Den slags nonsens kræver en forklaring. Jeg kan ikke se anden, end at det drejer sig om magt og penge. Har PS nogle bedre bud? Der er tale om elitære synspunkter – og hvis bestemte befolkningsgrupper massivt tilslutter sig samme politiske holdninger, kan man gå ud fra, at det drejer sig om egennytte – så mange idealister er der ikke.

Det er jo ikke min ringhed, der har fundet på, at vi har fået en ny overklasse, der er karakteriseret ved at bygge på uddannelse og adgang til offentlig magt og offentlige penge. Og som legitimerer sig med en ideologi om egen godhed og andres ondskab og dumhed. I 1973 skrev Jørgen Dich ”Den herskende klasse”. Siden har andre debattører og skribenter forsøgt at indkredse problemet – i nutiden f.eks. Lars Olsen og Steen Steensen ud fra i øvrigt stærkt forskellige politiske holdninger. Den etablerede videnskab har stort set prøvet at ignorere debatten, selv om der er kommet masser af input. Det kunne da have været et oplagt emne for PS selv, som forsker i bl.a. demokrati og vælgere.

Den ukronede konge

I et samfund, der ikke er stærkt polariseret, kan det være svært at definere sociale grupper og klasser krystalklart. Og der er – heldigvis – altid en del, der går på tværs af det, der er god latin i deres sociale miljø – ellers ville jeg jo sociologisk set tilhøre den herskende klasses kernetropper. Hvor skal man f.eks. placere skolelærere? De har uddannelse, lever af det offentlige og stemmer massivt på politisk korrekte partier. Alligevel er de blevet mulet på det grusomste af de korrekte for at få indført disses ”reformpædagogik” og få flere af deres kernetropper ansat i kommunerne – til at lave regler, der er til gene for borgerne, og skrive rapporter, som ingen læser.

PS efterlyser navne og citater. Det har heller ikke været min hensigt at beskæftige mig med at hænge enkeltpersoner ud. Men de politisk korrektes ukronede konge er vel Carsten Jensen, der har gjort det til sit speciale at svine folk med ”forkerte” synspunkter til. Samtidig med at han efterlyser en anstændig tone i debatten (halleluja). Og denne Jensens klassiske værk er vel den om de ”skimlede kældermennesker”, der stemmer på Dansk Folkeparti. Som uspoleret liberal har jeg aldrig haft tilbøjeligheder i den retning – men kan som historiker konstatere, at det minder om den måde, datidens overklasse omtalte Venstre-folk og socialdemokrater, da disse stadig var en folkelig bevægelse. Måske lidt grovere.

Palle Svensson efterlyser en definition – man kunne måske være så uforskammet at definere politisk korrekthed som Jensens og hans klakørers synspunkter.