Betal iltgælden

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Jens Barsøe (JB) kritiserer miljøminister Kirsten Brosbøl for ikke at basere miljøreguleringen på fakta (JP 4/12). JB argumenterer med, at landbruget udleder kvælstof som nitrat, der gavner vandmiljøet, fordi nitrat indeholder tre iltatomer og derved tilfører ilt til vandmiljøet. JB overser imidlertid fuldstændig, at fisk og andre dyr ikke kan udnytte nitrat som iltkilde. De har tværtimod behov for fri ilt, da de ellers bliver kvalt.

Når der udledes nitrat til vandmiljøet, resulterer det i en øget algeproduktion, da nitrat virker som gødning. Når algerne dør og synker til bunds, nedbrydes de under forbrug af ilt. Er algeproduktionen stor, opstår der iltsvind, og alle algerne når ikke at blive nedbrudt før næste års vækstsæson.

Derved opbygges et lag rådne alger på bunden – en såkaldt iltgæld. Det kræver en stor mængde ilt at få nedbrudt disse alger, og iltsvind kan derfor stå på, selv efter forureningen til et vandområde er nedbragt. Det er denne iltgæld, som vi nu skal betale for at leve op til EU’s vandrammedirektiv om en god økologisk kvalitet i vores vådområder. En forudsætning herfor er, at forureningen fra landbruget nedsættes yderligere.