Brug for en god kirke

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Jeg vil bare sige, at der ikke har levet noget menneske, der har kunnet gå på vandet, hvis mor var jomfru, der kunne udføre mirakler og genopstå fra de døde m.m. Når Søren Krarup, Moses Hansen, Peter Skov-Jakobsen og andre lutheranere siger, at det var der, så må de længere ud på landet, for den køber jeg ikke. Nu er det ikke så sjældent, at netop kirkens mænd er i besiddelse af konservative tilbøjeligheder. Men det kan vel ikke være Vorherres mening, at vi danskere skal konservere en tro slægtled efter slægtled, der hviler på en u-trolig historie – som den nu står skrevet i Det Ny Testamente – der strider imod al sund fornuft og menneskelig erfaring? For mig at se har vi danskere stærkt brug for en kirke, thi hvis ingen nogensinde tog ord som sjæl og ånd i munde, kunne det jo nok ske, at vi en dag helt glemte, hvad disse ord i grunden betød, og så tror jeg, at vi ville være ilde stedt, thi den, der ikke har sjæl og ånd, vil snart nok være i andres vold. På trods af at kirken i dag står for mange gode værdier – her tænker jeg på de smukke kirker, koncerter m.m. – må kirken til at se på sit eget grundlag og fortid. Når én har gjort en udåd – brudt sit ord, f.eks. – må han gøre det godt igen. På samme måde bliver teologer og præster, kirkens mænd, nødt til at rode bod på det mytevæsen, der i de seneste 2.000 år er udgået fra deres kirke. Lad os hellere finde noget andet – end ham Jesus – vi kan tro på, det vil sige noget, som vores fornuft ikke behøver at føle sig pinligt berørt over, at vi tror på. I det hele taget tror jeg ikke, at vi bør tro på noget, vi ikke har vished for at tro på, kun bør vi tro på, at det nok skal lykkes os igen at opnå vished, når vi for en stund skulle have mistet den – hvis vi da ellers anstrenger os – og det var egentligt bare det, jeg ville sige.