Big data-talenterne kommer – hvem griber?

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

I disse dage sætter fremtidens dataanalytikere sig i forelæsningslokalerne på den nye big data-uddannelse på DTU. De unge har truffet et aktivt valg om at spore deres karrierevej ind på et vigtigt fagområde i vækst i dansk og internationalt erhvervsliv. Det er klogt. For dem selv og for erhvervslivet, der i stigende grad efterspørger datatalenter. For tendensen er tydelig: Danske og udenlandske virksomheder placerer mangel på big data-specialister som en af de største barrierer i dag for bedre udnyttelse af forretningsstrategisk data i virksomheder, viser bl.a. en undersøgelse fra Massachusetts Institute of Technology (MIT) og konsulentvirksomheden Accenture.

Men er virksomhederne reelt klar til at gribe de mange nye datatalenter? Hos Accenture er vores erfaring, at big data-specialisterne endnu ikke har vundet topledernes hjerter fuldt ud. Kun sjældent når dataanalyse op på øverste beslutningsniveau og implementeres helt ind i kernen af virksomhedens forretning, hvor det for alvor skaber værdi i form af potentiel øget vækst og konkurrenceevne.

Det kan der være flere grunde til, og det bunder grundlæggende i, om der eksisterer et ægte samspil mellem ledelse og medarbejdere med big data-kompetencer. Et samspil, som vores analyser viser, er en forudsætning for de virksomheder, der præsterer økonomisk bedst. Hvem har ansvaret?

Tværgående disciplin

Det er topledelsens ansvar at integrere datakompetencerne som en tværgående forretningsdisciplin i virksomheden og forberede forretningen til at arbejde med big data på tværs af interne processer. Data om kunder, medarbejdere, konkurrenter, produkter og processer er det råstof, som fremtidens vindervirksomheder baserer forretningsmæssige beslutninger på. Det betyder, at topledelsen baserer beslutninger på fakta frem for mavefornemmelser, politik og relationer. Topledelsen går forrest og leverer forandringsledelse og opbakning til en faktabaseret kultur og inddrager big data-specialisterne i den løbende udvikling af forretningen. Den aktiverer dataindsatsen på tværs af forretningens funktioner fra kundeservice til udviklingsafdelingen og lagerlogistik og gør det til en del af forretningsledelsen.

Det er til gengæld big data-specialisternes ansvar klart at kommunikere de strategiske fordele for forretningen ved at benytte big data og samtidig kunne formidle tydelige pejlemærker og mål, som ledelsen kan navigere efter, og det i et sprog, som ledelsen er vant til. Uden ledelsesmæssig opbakning er der nemlig langt større risiko for, at investeringen i dataanalyse aldrig løfter sig op og bliver andet end fragmenterede, kortsigtede aktiviteter hos de enkelte forretningsenheder, f.eks. marketingfunktionen, uden reel tilknytning til forretningens kerneprocesser.

Når vores undersøgelser af virksomhedernes brug af big data viser, at dataanalyse primært bruges til at analysere kundeadfærd, er det et tegn på, at data stadig anses som et middel til finpudsning af eksisterende funktioner frem for en egentlig forandring af forretningsmodellen, sådan som data ellers har potentiale til.

Respekt skal tilkæmpes

For fremtidens big data-specialister betyder det, at de skal være mere og andet end analytiske talknusere. Det er en plads og respekt, som skal tilkæmpes internt i organisationen, og det har ikke kun de nyuddannede, men særligt de erfarne big data-eksperter i virksomhederne et ansvar for. De bedste og mest eftertragtede big data-folk er dem, der forstår at omsætte de datatunge algoritmer til forretningsmæssige udfordringer og videreformidle dem i et sprog, som resten af forretningen forstår.

Det er i samspillet mellem big data-specialisterne og resten af forretningen, at værdien af dataanalyse for alvor skabes – med topledelsens opbakning og engagement som altafgørende faktor for succes.