Det ineffektive Danmark

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Som forhenværende adm. direktør/CEO, bestyrelsesformand og bestyrelsesmedlem ærgrer det mig usigeligt at være vidne til, hvor ineffektivt samfundets skattekroner forvaltes.

Det skriger i mange tilfælde til himlen, hvorledes der skaltes og valtes med samfundets værdier, og det ser ofte ud til, at de ansvarlige blot rynker brynene lidt, men ellers ikke tager konsekvensen og får effektivt strammet op og placeret ansvaret, der hvor det retteligt ligger. Og ikke mindst får taget skridt til, at gentagelser ikke under nogen omstændigheder kommer til at finde sted.

Eksemplerne står i kø. Lad mig blot tage et par af disse til illustration af, hvor håbløst ineffektivt vores samfund drives.

Melodigrandprix: ud over det fuldstændigt uforståelige i at begynde fra bar mark og bygge et kæmpe studie i et gammelt skibsværft – når der i landet eksisterer fremragende faciliteter i København og provinsen – viser udgifterne sig endnu en gang at løbe totalt løbsk. Hvor stor overskridelsen bliver, må vi afvente at se, men der er allerede brugt snesevis af millioner ud over det i forvejen voldsomme budget.

Astronomiske omkostninger

Rejsekortet: et stjerneeksempel på et ineffektivt projekt. Det har nu stået på i over 10 år og har fortsat så mange mangler, at forsinkelser i endelig overgang til dette vidunder fremkommer på stribe. Omkostningerne ved rejsekortet har været astronomiske. På trods af at tilsvarende ordninger i andre lande kunne overføres til danske forhold, valgte man at lave en dansk model, som betød, at vi igen startede fra bar mark. Yderligere kommentarer vil kun få hovedrystelsen til at blive permanent.

Ineffektivitet på et højt plan

DSB: IC4 er ineffektivitet på et meget højt plan med milliardudgifter for samfundet. Det er et eksempel på inkompetence og ineffektivitet af de helt store.

Akuttelefonen 1813: et skridt, der skulle spare samfundet penge, men som qua ekstrabevillinger allerede har fået elimineret disse besparelser. At resultatet derudover er pauvert for patienterne, er en sidegevinst.

Ulandshjælp: Vores nye minister for bl.a. udviklingshjælp, Mogens Jensen, udtalte for nylig, at de ca. 500 mio. kr., der var givet i hjælp til Mali, nok kunne konstateres spildt, idet de efter alt at dømme var røget direkte i lommerne på stammeledere og andre med lange fingre. Dette er desværre ikke en nyhed. Det har vi vidst i årtier, men alligevel fortsætter denne ineffektive form for bistand.

Føljeton om supersygehuse

Supersygehuse: Byggerierne er i gang, og allerede nu konstateres i Odense, at man har glemt at projektere en narkoseafdeling, hvorfor projektet forsinkes med minimum seks måneder. Denne form for ineffektivitet vil fortsætte, og det vil uden tvivl udvikle sig til en føljeton af budgetoverskridelser, ineffektivitet i projektering og gennemførelse og mudderkastning mellem alle aktører.

Listen kan fortsættes i det uendelige. Det dystre ved en gennemgang af samfundets ineffektivitet er, at såfremt der ikke sker en markant holdningsændring hos de ansvarlige, vil Danmark – som netop påpeget af OECD – fortsat halte bagud i den globale konkurrence og ligge i bund med hensyn til vækst. Selv en produktivitetskommission ser ikke ud til at have held med at råbe de ansvarlige op. Der fremkom ellers en række meget konkrete skridt til at komme ind på effektivitetssporet, men det meste blev fejet af bordet, næsten inden det blev offentliggjort.

Ministerium for effektivitet

Min tese om et ministerium for offentlig effektivitet holder stadig. Opret et ministerium for offentlig effektivitet.

Besæt posterne med de ypperste specialister i landet. De ansættes uden løn, men får en del af de effektivitetsbesparelser, som de formår at få hjem til samfundet. Så vil der komme til at ske skelsættende forandringer i Danmark, og de ansatte vil blive højt gagerede.