Hvad med biobrændsel?
NU DA AVISEN The Guardian har placeret Bjørn Lomborg på sin liste over 50 ”grønne helte”, som kan frelse den overophedede klode, vil det være passende at stille et spørgsmål til den opreklamerede miljøhelt.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Vi står i en situation, hvor politikere og erhvervsliv med stor begejstring har påbegyndt et gigantisk eventyr inden for dyrkning og fremstilling af biobrændsel til benzin og diesel. Det er på trods af vedvarende advarsler fra bl.a. OECD og FN om, at en satsning på biobrændsel i transportsektoren kan få katastrofale konsekvenser for natur, miljø, de fattige i den tredje verden og klimaet.
I USA betaler skatteyderne 11 mia. dollars om året i tilskud til biobrændsel fra bl.a. majsdyrkning. Det er på trods af, at forskere fra Cornell Universitetet har påvist, at etanol fremstillet fra majsdyrkning kræver mere energi, end det genererer som færdigprodukt. Klimaregnskabet er altså negativt.
Vi har foretaget nogle investeringer, som går til projekter, der hæver prisen på majs og andre fødevarer til skade for miljøet og de fattige. Lomborg siger, at drivhuseffekten er reel, men at vi skal passe på ikke at overreagere og i panik gøre noget, som skader mere, end det gavner.
Derfor burde det være oplagt, at Lomborg pegede på biobrændsel som en sådan kontraproduktiv panikhandling.
Men hvor er hans stemme henne i debatten omkring biobrændsel? Er det fordi,
både økonomi og naturhensyn i dette tilfælde er argumenter mod dyrkning af biobrændstof?