Borgmestre til kamp mod nyhedsørkener: Stærk lokal journalistik i hele landet er afgørende for sammenhængskraften
På tværs af partifarver og landsdele opfordrer KL’s bestyrelse regeringen og partierne på Christiansborg til at gøre lokal journalistik til et centralt tema i det kommende medieforlig.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Forestil dig din hverdag uden lokal journalistik.
Måske er det ikke så svært. For de fleste af os er det nok job, praktik, familie – og ikke det lokale medies ve og vel – der fylder mest i døgnets vågne timer. Og fair nok.
Men stil så dig selv spørgsmålet: Hvem skal give dig indblik i de lokale problemer og stille de rette til ansvar, hvis ikke der er…