Hvem skal gå i de skoler, Bjørn Brandenborg vil redde?
Regeringens forslag om mere statsstøtte er sympatisk, men det kommer ikke til at ændre på situationen i yderkommunerne.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Regeringen vil redde lukningstruede plejehjem og skoler i yderkommuner.
Det fortalte Socialdemokratiets land- og byordfører, Bjørn Brandenborg, i et stort interview i Jyllands-Posten forleden. Ordføreren er bekymret for sammenhængskraften i Danmark, og han mener, at forskellen mellem by og land har vokset sig for stor.
Det er en bekymring, jeg deler med ham.
Som borgmester i en af de kommuner, der for nylig har været nødt til at lukke plejehjem, kan jeg alligevel ikke lade være med at stille mig selv to helt centrale spørgsmål:
Hvem er det, der skal arbejde på de plejehjem, regeringen vil redde? Hvilke børn er det, der skal gå i skolerne, som regeringen vil komme til undsætning?
Det er sympatisk, at regeringen vil sikre sammenhængskraft og mindske forskellen mellem land og by. Men det er naivt at tro, at det kan gøres med mere statsstøtte alene.
I Varde Kommune står vi over for den udfordring, at vi bliver flere ældre og færre i den arbejdsdygtige alder. Udligning er ikke nok, og vi ønsker ikke at ende som bistandsklienter. Vi vil selv skabe vores egen kommune og vores egen fremtid.
Det, vi har brug for, er strukturelle rammer, der kan gøre op med de enorme forskelle på by og land. Det skal være lettere for os at tiltrække og fastholde borgere, der kan bidrage til driftige og levende lokalsamfund.
Der bør ses på Planloven, så det bliver lettere at etablere nye overnatningsmuligheder for turister, nye industrianlæg i det åbne land, som for eksempel kan understøtte fremtidens fødevareproduktion. Jeg tror på, at de arbejdspladser, der vil følge med industrianlæg, kan være en del af løsningen på de udfordringer, landdistrikterne har.
Der bør ses på boligpriserne, som i øjeblikket er skyld i en voldsom skævvridning af formueudviklingen i Danmark. I København kan man blive formuende af at sælge sin bolig. I Vestjylland risikerer man at tabe penge på at sælge sin bolig.
Der bør lægges en plan for, hvordan man får unge mennesker til at tage deres uddannelse uden for de største byer. Det er de unge mennesker, der er hele Danmarks fremtid. Men de kommer ikke ud af Aarhus og København af sig selv. Der skal være et incitament til det.
Som det ser ud i dag, er det ikke attraktivt at bosætte sig uden for de største byer. Bjørn Brandenborg siger i interviewet med Jyllands-Posten, at han er misundelig på Aarhus og København og alle de muligheder, storbyerne kan tilbyde deres beboere. Det forstår jeg godt.
Jeg kan godt tage mig selv i at drømme. Om udvikling, nye industrier, arbejdspladser og børnefamilier, der bosætter sig i Varde Kommune og puster nyt liv i vores lokalsamfund. Men de drømme går ikke i opfyldelse, bare fordi Christiansborg sender flere penge til yderkommunerne. Det er ikke statsstøtte til kommunerne, der får folk til at bosætte sig i dem.
Kære regering. Jeres forslag om mere statsstøtte er sympatisk, men det kommer ikke til at ændre på situationen i yderkommunerne.
Udligning er vigtigt, men det kan ikke stå alene. Der er nødt til at være medarbejdere på de plejehjem, I vil redde. Der er nødt til at være børn i de skoler, I vil holde åbne.