Fremtidens bilbeskatning skal fungere i hele Danmark

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Inden jul fremlægger ekspertgruppen sin første delrapport om, hvordan bilerne skal beskattes i fremtiden, og så er det op til regeringen og Folketinget at vælge en ny model.

Skatte- og vækstminister Jakob Engel-Schmidt (M) har meldt ud: »Står det til mig […] bør man komponere bilafgifterne efter, hvordan man bruger sin bil. Og sørge for, at det er billigere at bruge sin bil, hvor der er langt mellem husene og jobbene, end hvor der ikke er. Der, hvor trængslen er størst, skal det være dyrest, og der, hvor den er mindst, skal det være billigst.«

Det er positive toner, og vi er enige i, at afstand og trængsel skal afspejles i prisen. Men skal ministerens ambition blive til virkelighed, må en ny kørselsafgift ikke lægges oven i de afgifter, bilisterne allerede betaler. Sker det, er det familierne uden for de store byer, der kommer til at betale den største regning.

Derfor opfordrer vi hos Benzinforhandlernes Fælles Repræsentation regeringen til at sikre, at fremtidens bilbeskatning bygger på det enkle princip, at alle biler betaler for de omkostninger, de påfører samfundet.

Siden regeringen meldte ud, at den vil indfase registreringsafgiften på de dyreste elbiler, har debatten taget fart. Danmarks grønne tænketank Concito har rost regeringen og slået fast, at tiden er til, at elbilerne også betaler deres del.

Vi er også positive over for udspillet. Men de store beslutninger om fremtidens bilafgiftssystem er endnu uafklarede. Skal registreringsafgiften udfases? Skal bilisterne fremover betale for hver kilometer, de kører? Og hvordan skal regningen fordeles mellem elbiler og fossile biler?

Uanset om bilen kører på benzin, diesel eller strøm, bør et nyt afgiftssystem bygge på objektive kriterier såsom kørsel, udledning, slitage og vægt.

Sådan fungerer det bare ikke i dag. Ifølge Skatteministeriet koster hver kilometer, du kører i din bil, i gennemsnit samfundet ca. 92 øre. Det dækker blandt andet over slid på vejene, klima, luftforurening og støj – og over halvdelen af beløbet skyldes trængsel, som alle typer biler bidrager til.

Alligevel betaler en benzinbil ca. 1,30 kr. og en dieselbil ca. 1,42 kr. pr. kilometer i afgifter, mens en elbil kun betaler 24 øre. Det er en urimelig fordeling af byrderne, som Concito også har påpeget kan skabe modstand mod den fortsatte elektrificering.

Regningen lander især i landdistrikterne. Her har 79 pct. af familierne bil mod 31 pct. i Københavns Kommune, og mens elbilerne for alvor har vundet frem i de velhavende kommuner omkring København, kører de fleste på landet stadig i benzin- eller dieselbil. Dermed øger den skæve fordeling også uligheden mellem land og by.

Risikoen for at øge uligheden er særlig stor, hvis der indføres en kørsels- eller vejafgift oven i de afgifter, fossilbiler allerede betaler. En afgift pr. kørt kilometer rammer dem, der kører længst, hårdest – typisk familierne uden for de store byer, der i forvejen betaler EU’s højeste brændstofpriser og betaler langt mere i afgifter, end de koster samfundet.

Derfor bør en kørsels- eller vejafgift modsvares af lavere registrerings-, ejer- og brændstofafgifter, så benzin- og dieselbilejeres samlede regning ikke vokser.

Selvom den grønne omstilling har taget fart, må man ikke glemme, at 75 pct. af bilparken stadig kører på benzin eller diesel. Ikke alle kan skifte deres fossilbil ud med en elbil fra den ene dag til den anden. Derfor skal konsekvenserne for land og by, for forskellige indkomstgrupper og for mindre virksomheder være et centralt hensyn i forhandlingerne.

Alle biler bør betale for de omkostninger, de påfører samfundet – hverken mere eller mindre. Kun sådan får vi en bilbeskatning, der er socialt og geografisk fair, og en grøn omstilling, der har opbakning i hele Danmark.