I København bygger de wellness til en milliard. I Rebild kæmper vi for at få råd til en skole
Mens nogle kommuner nærmest svømmer i penge, kæmper andre for at følge med udviklingen. Hvis vi ønsker et Danmark i balance, skal der også være råd til vækst uden for de største byer.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
I København åbner til december et nyt, spektakulært vandkulturhus med wellness, udendørs bassiner og udsigt over havnen. Byggeriet med plads til 380 badegæster koster samlet næsten 1 mia. kr.
I Rebild Kommune arbejder vi aktuelt på at bygge en ny folkeskole til omkring 300 mio. kr. med plads til 800 elever. Ikke fordi vi drømmer om et arkitektonisk vartegn,…