Demokratiet har brug for mere journalistik om politik og mindre om politikerne
Når persondramaet overskygger substansen, mister journalistikken noget af sin vigtigste demokratiske funktion.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Roger Buch rammer efter min mening hovedet på sømmet i sin kronik i JP om demokratiets krise. Demokratiet svækkes, når samfundet ikke formår at løse de problemer, borgerne møder i hverdagen. Når ældre ikke får den nødvendige omsorg, børn svigtes, eller kvaliteten i skolen forringes, er det ikke blot velfærdsproblemer. Det kan også undergrave tilliden til demokratiet.
Jeg savnede dog et perspektiv på mediernes rolle i denne udvikling. Spørgsmålet er særligt interessant, fordi Roger Buch som forskningslektor og underviser ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole har mulighed for at bringe sin indsigt i demokratiets udfordringer ind i uddannelsen af kommende journalister.
Store dele af den politiske journalistik kredser om personkonflikter, interne magtkampe og politiske vindere og tabere. Langt mindre opmærksomhed rettes mod det afgørende spørgsmål: Virker politikken?
Kunne journalistikken i højere grad tage udgangspunkt i det spørgsmål? Ikke blot, hvem der vinder det politiske spil, men om den førte politik faktisk løser de problemer, vi som samfund står over for, og som i sidste ende er afgørende for tilliden til demokratiet. Det gælder f.eks. i sundhedsvæsenet, på skoleområdet og i ældreplejen.
Her får politiske initiativer ofte stor opmærksomhed ved lanceringen, mens der langt sjældnere følges systematisk op på, om de faktisk løser problemerne.
Selvfølgelig skal medierne afdække magtmisbrug, konflikter og politisk ansvar. Men der er forskel på at beskrive konflikter, fordi de har samfundsmæssig betydning, og på at gøre konflikten til historien i sig selv.
Roger Buch afslutter med den vigtige positive pointe, at demokratiet i Danmark fortsat står relativt stærkt. Det er ikke en grund til selvtilfredshed, men en mulighed for at handle, mens problemerne stadig kan håndteres.
Her har medierne et særligt ansvar. De skal især undersøge, om politikken virker, og hvorfor den gør det – eller ikke gør det.
Demokratiet har brug for mere journalistik om politik og mindre om politikerne. Ikke fordi personerne er uvigtige, men fordi demokratiets styrke i sidste ende afhænger af, om politikken virker.