Kulturstøtten virker. Hvorfor stopper I den så?
Vi har brugt fire år på at skabe et orkester, der kan spille med i musikkens Champions League. Nu står vi med pokalen i hånden. Det ville være fuldstændig meningsløst at sende musikerne hjem, slukke lyset og låse døren til øvelokalet.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Forestil dig, at et fodboldhold efter fire års benhårdt arbejde vinder Champions League. Spillerne står med pokalen hævet over hovedet, hele byen jubler, og internationale stjernespillere banker på døren for at blive en del af succesen.
Men midt i jublen får klubben besked om, at pengene slipper op. Der bliver ikke råd til at stille op i næste sæson. Holdet må opløses, spillerne må finde andre klubber, og årevis af investeringer og målrettet udvikling risikerer at gå tabt. Det lyder fuldstændig vanvittigt.
Men det er præcis den situation, vi risikerer at stå i med Nordkraft Big Band. Siden 2023 har staten investeret omkring 7 mio. kr. i orkestrets udvikling. Pengene har været med til at løfte et nordjysk bigband til den internationale elite. I februar 2026 kulminerede udviklingen, da vores chefdirigent, Remy Le Boeuf, vandt en Grammy for kompositionen ”First Snow”, indspillet med Nordkraft Big Band.
Investeringen har med andre ord virket. Alligevel er Nordkraft Big Band ikke med i regeringens finanslovsforslag for 2027. Og uden en ny økonomisk løsning risikerer orkestret ganske enkelt at måtte lukke.
Prøv lige at forstå paradokset: Staten har gennem fire år investeret millioner i at udvikle et professionelt musikmiljø i Nordjylland. Musikerne har øvet, dygtiggjort sig, opbygget internationale samarbejder og leveret resultater i verdensklasse. Og nu, hvor investeringen for alvor bærer frugt, risikerer man at smide det hele på gulvet.
Konsekvenserne af en lukning vil række langt ud over de 17 musikere på scenen. Nordkraft Big Band er en vigtig del af fundamentet for den rytmiske musik i Nordjylland. Mange af vores professionelle musikere er også musikskolelærere, som hver dag giver deres erfaringer og kompetencer videre til børn og unge.
Det er ikke tilfældigt. For modsat i nogle af landets større musikmiljøer er det vanskeligt at skabe en levevej som professionel musiker i Nordjylland. Derfor kombinerer mange musikere koncertvirksomhed med undervisning.
Men hvad sker der, når de professionelle spillemuligheder forsvinder? Så bliver det vanskeligere at fastholde de dygtigste musikere. De må søge mod andre landsdele eller udlandet, hvor der er bedre muligheder for at leve af musikken.
Det er en dominoeffekt, som kan ramme hele det nordjyske musikliv. Fra den 10-årige musikskoleelev med sin første trompet til den unge jazzmusiker, der drømmer om en professionel karriere. Man kan ikke bare genopbygge sådan et miljø fra den ene dag til den anden. Det tager mange år at udvikle, men kan blive ødelagt på ganske kort tid.
Derfor er vi også helt enige i den kritik, Odense Jazz Orchestra netop har rejst i Kulturmonitor. De peger på en grundlæggende mangel i den danske kulturstøtte: Der findes forskellige offentlige støtteordninger, men ingen tilstrækkeligt sammenhængende og forudsigelig vej frem for de regionale professionelle orkestre.
Hvordan skal et nyt orkester nogensinde udvikle sig til et basisensemble, hvis det konstant må kæmpe for næste års overlevelse? Og hvad er egentlig succeskriterierne?
Odense Jazz Orchestra efterlyser en mere gennemsigtig, sammenhængende og forudsigelig finansieringsmodel. Det gør vi også. For lige nu risikerer støttesystemet at straffe de orkestre, der lykkes, men endnu ikke har opnået status som basisensemble.
Problemet bliver ikke mindre af den geografiske skævhed i kulturstøtten. Nordjylland modtager en markant mindre del af den statslige støtte til professionelle orkestre, kor og ensembler end flere andre landsdele. Hvorfor skal nordjyderne ikke have de samme muligheder? Hvorfor skal et barn i Thisted, Hjørring eller Frederikshavn have ringere adgang til at opleve professionel levende musik end et barn i landets større kulturbyer?
Det er ikke et spørgsmål om at tage penge fra andre. Det er et spørgsmål om rimelighed og om, hvorvidt ambitionerne om et Danmark i kulturel balance også gælder, når pengene skal fordeles.
Vi efterspørger støttekroner i 2027 og 2028 for at give orkestret mulighed for at bevare sit kunstneriske niveau, fastholde musikerne og arbejde videre mod en mere permanent finansieringsmodel.
Det handler ikke om at kræve statsstøtte, fordi vi har vundet en pris. Det handler om at bevare værdien af en investering, som allerede har skabt resultater. Vi har opbygget et professionelt orkester med et internationalt renommé. Og så risikerer vi at måtte lukke. Ikke fordi kvaliteten mangler. Ikke fordi publikum eller de internationale samarbejdspartnere har mistet interessen. Men fordi finansieringen forsvinder.
Derfor retter vi nu en appel til Folketingets partier, kulturordførerne og regeringen: Genovervej beslutningen om ikke at videreføre støtten. Find en løsning i de kommende finanslovsforhandlinger, og tag samtidig fat på de grundlæggende problemer med finansieringen af landets regionale professionelle orkestre.