Demens skyldes dødelig hjernesygdom. Derfor er det ikke en punchline

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Man må mene, hvad man vil, om Danmarks Radios sendeflade. Man må kritisere genudsendelser, programvalg og public service. Men hvorfor skal mennesker med demens gøres til grin i processen? I et debatindlæg i Jyllands-Posten 7/11 skriver Erik Boel og Lars Adam Rehof, at DR’s sendeflade er domineret af genudsendelser, der »formentligt er målrettet ældre seere, hvor DR går ud fra, at demensen har sat ind«. Det er sikkert tænkt som en joke. Men for de knap 100.000 danskere med demens og deres pårørende er sygdommen alt andet end en punchline.

For bag bemærkningen gemmer sig sejlivede og skadelige forestillinger om, hvad demenssygdomme er, og hvordan de kommer til udtryk. Forestillinger, som vi i Alzheimerforeningen hver dag arbejder for at gøre op med.

En af de mest gængse forestillinger er, at demens er en naturlig del af det at blive gammel – og det er langtfra sandheden. Demens skyldes kronisk, dødelig hjernesygdom. Demens er også den fjerdehyppigste dødsårsag i Danmark. Lige så vigtigt er det at slå fast, at mennesker med demens ikke er en ensartet gruppe af ældre, der sidder passivt i sofaen og venter på den næste genudsendelse. Tværtimod.

Demens medfører omfattende tab af funktionsevne og stort behov for hjælp i dagligdagen. Men en demensdiagnose betyder ikke, at man fra den ene dag til den anden mister sin personlighed, sine interesser eller sin plads i samfundet. Og netop derfor betyder det sprog, vi bruger til daglig om demens, noget. Når demens bliver brugt som et synonym for at være gammel, passiv eller ude af stand til at følge med, fastholder det fordomme, som mennesker med demens og deres pårørende allerede kæmper imod hver eneste dag.

I Alzheimerforeningen mener vi, at det også er et symptom på, at vi som samfund endnu ikke helt forstår og prioriterer demens. Konsulenthuset Forte Advices nye undersøgelse “Sundhedspulsen” viser dog, at danskerne siden 2024 har rykket sig meget og anser demens for at være det tredje vigtigste sundhedsområde, politikerne bør prioritere, og som det område, der skal have den næste kronikerpakke. Det er vi helt enige i.

De knap 100.000 danskere med sygdommen og deres pårørende fortjener at blive taget alvorligt og ikke være en billig punchline.