Kom ind i kampen, Kjær!

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

»Landbruget er nødt til at genopfinde sig selv i en helt ny form, der slår i takt med tidens krav,« skriver cand.polit. Bodil Rosenbeck i JP.

En uge efter modsiges hun af formanden for Familielandbruget og næstformand i Landbrug & Fødevarer, Anders Kjær, der erklærer, at »at de små og mellemstore landbrug, familierne og det gode liv på landet« stadig eksisterer i bedste velgående.

Det kan vi, der bor på landet, nu ikke bekræfte.

Rosenbecks ærinde er ikke, som Kjær synes at tro, at skrue udviklingen tilbage. Jordbrugerne må tværtimod lære at tilpasse sig den fagre nye verden. Den ved vi allerede meget om: fabrikker, der fremstiller biokul, udvinder protein af græs samt producerer kunstig mælk og kød. Andre arealer skal bruges til dumping af affald, energiformål og anden industri som datacentre mv.

Denne bitre realitet forsødes kun med enklaver af »ægte natur« og »rigtigt landbrug«.

Det er her, Anders Kjær håber på en fremtidig niche for sit familielandbrug. Der skal massiv kapitaltilførsel til for at sikre grøn omstilling og generationsskifte i landbruget, må man forstå. Og så skal »politikerne« skabe de rigtige rammer.

Så kan man slutte sig til resten: Hvis industrialiseringen 2.0 ikke skal overtage det ganske land, må skatteyderne til lommerne.

Sagens kerne er, at det er priserne på jord, der i dag driver udviklingen. Man kan og bør hjælpe unge landmænd på vej på mindre jordbrug med diverse støtteordninger. Der vil også fortsat være titusinder af små bedrifter på nogle få hektar, fordi de overlever som deltidsbrug.

Men den overvejende del af landbrugsarealet vil i kraft af stigende jordpriser blive koncentreret på stadig færre hænder.

Kendsgerningen er, at de mellemstore såkaldte familiebrug fortsat forsvinder med overvældende hastighed.

Der kan gøres ganske meget ved at ændre landbrugsloven, så udstykninger igen bliver mulige. Planloven bør ligeledes revideres, så urimelige hindringer for bosætning på landet fjernes. Såvel nationale som EU-støtteordninger bør konsekvent favorisere mindre, naturnære landbrug og produktionsfællesskaber.

Landbrugsjord bør i lyset af den øgede krigsfare betragtes som kritisk infrastruktur. Og en storstilet indsats med hensyn til uddannelse og forskning i et fagligt forsvarligt landbrug bør iværksættes. Alt dette og mere til er nødvendigt, men det er ikke tilstrækkeligt.

En af den ny regerings første handlinger var at vedtage den revision af ejendomsvurderingsloven, der efter folkeligt pres og på forslag fra husmandsorganisationen Frie Bønder – Levende Land lå klar.

Lovændringen betyder et ganske effektivt stop for den særskat på mindre landbrug, som tidligere var søgt indført, som jeg skrev i en kronik i Jyllands-Posten den 8. juni 2023: »Små landbrug skal ikke brandbeskattes, Bruus.«

Hele historien illustrerer, hvilken rolle beskatning spiller for landbrugets vilkår.

For alle landbrug over nogle få hektar gælder den såkaldte bondegårdsregel, som indebærer, at landbrugsjord beskattes efter en særlig lav sats, langt under den reelle handelsværdi. Ophævede man bondegårdsreglen, ville handelsværdien af landbrugsjord falde drastisk – til stor fordel for nye, unge landmænd.

Så hvorfor foreslår Anders Kjær ikke at indføre en progressiv jordbeskatning, således at f.eks. alle ejendomme på over 100 hektar beskattes med 1.000 kr. pr. hektar over de 100 og med provenuet herfra øremærket til støtte for de mindre landbrug og deres grønne omstilling?

Én grund er ganske sikker: Kjærs hverv som viceformand i Landbrug & Fødevarer, hvor de bestemmende er godsejere, pengeinstitutter og industrivirksomheder. Lad mig derfor sige det åbent: Tag konsekvensen og kom ind i kampen, Anders Kjær, og vælg side.

De mindre og naturnære landbrug, landbrugsfællesskabernes og de unges side!