Tilliden er på en hård prøve
Det er svært at følge Mette Frederiksens opfordring om at have tillid til myndighederne.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Det er afgørende, at befolkningen har tillid til myndighederne, siger statsministeren. Men: Fire personer er tildelt dansk statsborgerskab, uden at myndighederne kan forklare hvorfor. Droner over Borris – første redegørelse er fejlagtig. Der skal bygges nye skibe til Forsvaret i Frederikshavn. Der sker bare ikke noget. Der skal fremstilles ammunition i Elling. Der sker bare ikke noget. Ejendomsvurderingssystemet skulle være klar i 2017. Det fungerer fortsat ikke 10 år senere og har kostet omkring 4 mia. Og har i øvrigt omkring 1.400 ansatte. Supersygehuse bliver alle stærkt forsinkede og meget dyrere. 8,8 mio. cpr-numre bliver lækket, uden at myndighederne opdager det. Jeg kunne blive ved. Hvilke myndigheder er det, statsministeren mener, vi kan have tillid til?