LGBT+-rettigheder er ikke identitetspolitik. Det er sundhedspolitik

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Det faldt mange borgerlige for brystet, at jeg i sommer her i avisen skrev, at man som borgerlig faktisk ikke behøver at komme til pride.

Min pointe var ikke, at pride er forbeholdt bestemte politiske fløje eller partier. Pride er for alle. Men når de borgerlige gennem årtier konsekvent har stemt nej til de forbedringer af LGBT+-rettigheder, som vi i dag tager for givet som en del af vores åbne og demokratiske samfund, hvorfor deltager de egentlig så?

Jeg skrev dengang i nærværende avis: »Brug i stedet resten af året på at tage kampen i dit eget parti. Overbevis dine partifæller. Stem for rettighederne, når de kommer til afstemning. Og stå ved det, når det koster politisk.«

Sommeren er knap nok ovre, og nu har vi allerede fået et klokkeklart eksempel på, hvad jeg mente. I Region Syddanmark er en håndbog om LGBTQ+-venlig praksis i sundhedsvæsnet blevet stoppet af de borgerlige partier Venstre, DF, DD, LA og De Konservative, fordi de synes sproget var for »woke«.

Håndbogen handler imidlertid ikke om at beslutte, om der findes to køn. Ej heller handler den om at indføre kønsneutrale toiletter. Og den handler ikke om at presse en bestemt kønspolitisk ideologi ned over hovedet på hverken patienter eller medarbejdere.

Den handler om noget langt mere jordnært: at give medarbejdere redskaber til at tage godt imod og kommunikere ordentligt med patienter, der er LGBT+-personer.

For vi ved, at LGBT+-personer som gruppe har dårligere trivsel og sundhed end befolkningen generelt. Vi ved også, at LGBT+-personer kan møde særlige barrierer i mødet med sundhedsvæsenet. Det er ikke bare noget, jeg mener. Det fremgår også af en undersøgelse foretaget af Sundhedsstyrelsen, som blandt andet konkluderer, at LGBT+-personer oftest føler sig ekskluderet og diskrimineret i sundhedssystemet.

Derfor burde det vel være ganske ukontroversielt at give sundhedspersonalet nogle bedre redskaber i mødet med LGBT+-patienter.

Det kan eksempelvis handle om at forstå, at ikke alle patienter har en partner af det modsatte køn. At transpersoner kan have erfaringer med sundhedsvæsenet, som kræver lidt ekstra opmærksomhed. Eller ganske enkelt om at vide, hvordan man kommunikerer respektfuldt med et menneske, hvis liv og familie ikke ligner ens eget. Det er ikke revolutionært. Det er god patientkontakt.

Og hvis man ved, at en gruppe mennesker statistisk set har dårligere sundhed og samtidig kan opleve barrierer i mødet med sundhedsvæsenet, hvorfor skulle man så være imod at give medarbejderne bedre redskaber til at håndtere netop det?

Men nej, det ville de borgerlige i Region Syddanmark ikke være med til. Det er præcis derfor, jeg skrev, som jeg gjorde i forbindelse med årets pride.

Hvis man insisterer på at deltage i pride, hvis man gerne vil stå under regnbueflaget og fortælle, hvor vigtigt det er at bekæmpe diskrimination af LGBT+-personer, så må man også kunne forklare, hvorfor man samtidig vil stoppe et konkret initiativ, der skal gøre sundhedsvæsenet bedre til netop at møde LGBT+-personer.

Venstre, Liberal Alliance og De Konservative burde være de første til at sætte deres egne regionsrådspolitikere på plads.

Man kan ikke være LGBT+-venlig på Instagram i juni og være imod LGBT+-venlig patientkontakt i oktober. Det må være sammenhæng mellem ord og handling. Ellers er man ikke sit ansvar bevidst.