Blå illusioner: Morten Messerschmidt vil æde mig

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Morten Messerschmidt vil æde mig. Det sagde han på valgaftenen.

Morten Messerschmidt krævede under valgkampen nettoudvandring af muslimer. Inger Støjberg fortryder ikke at have brudt loven. Og nu vil hun både forbyde dunjakker og faste på ungdomsuddannelser.

Det er det hold, VLAK-teamet ville gøre sig afhængigt af frem for at søge indflydelse i en bred regering med midten.

Som et pragmatisk ungt menneske ønsker jeg hellere end noget andet en regering, der tager langsigtet økonomisk ansvar.

Desværre er det en realitet, at blå blok har bevæget sig meget langt væk fra pædagogisk rækkevidde.

Når menneskesynet er så skævt, er det ikke et lige valg mellem blokkene. Det handler ikke længere bare om politisk uenighed, men om fundamentale menneske- og demokratisyn.

Det handler om, hvorvidt man ønsker et Danmark, hvor mennesker må tro, hvad de vil, og hvor man dømmer mennesker på deres handlinger og ikke deres holdninger. Vil man et samfund, hvor vi er lige for loven, og hvor magthavere ikke gør sig selv hævet over de demokratiske spilleregler?

Det sætter Inger Støjberg over styr, når hun ikke fortryder at bryde ministeransvarlighedsloven.

Politik handler om samarbejde og kompromiser. Derfor er relationer og en konstruktiv tone afgørende.

Når Morten Messerschmidt på valgaftenen stolt og tydeligt siger om Lars Løkke: »Vi kommer til at æde ham og hans folk hver eneste dag«, sender det et klart signal.

Det virker, som om de gode overskrifter vægter højere end viljen til reelt politisk samarbejde. Mener han virkelig, at det er den måde, vi skal tale til hinanden og repræsentere den demokratiske samtale?

Jeg er skuffet over, at det, vi betegner som ansvarlige blå partier, fortsat tager hele Danmark med i deres illusion om en blå-sort regering frem for under regeringsforhandlingerne at søge indflydelse i en bred regering.

For mig er det en illusion, at Moderaterne dengang skulle kunne acceptere at sidde til bords med det hold.

Det er da i øvrigt halvfarligt at skulle sidde til bords med en, der vil æde dig hver dag.

Derfor klinger det hult, når de stiller Moderaterne til ansvar for den nuværende parlamentariske situation. Hvis man ønskede en borgerlig regering uden Moderaterne, men afhængig af Dansk Folkeparti, som kræver nettoudvandring af muslimer, har man forhåbentlig ikke stemt på Moderaterne.

Nu har Danmark fået en ny regering, derfor handler det om at se fremad, og jeg håber, at de ansvarlige blå partier trækker i arbejdstøjet og vil være en konstruktiv opposition!

Firkløverregeringen er ikke min drømmeregering. Det er en regering hen over midten. Heldigvis er det en regering med midten, hvor der er lagt op til hårde balancer i den økonomiske politik med allerede gode takter i regeringsgrundlaget.

I politik er man uenige, det er en forudsætning for et velfungerende demokrati, ikke en invitation til at gøre hinanden til fjender. For der skal samarbejde til for at skabe resultater.