Der findes alternativer til giftige pesticider
Vi skal have en bæredygtig fødevareproduktion i Danmark, hvor brugen af pesticider ikke forurener vores drikkevand og miljø. En ny strategi for brugen af pesticider skal involvere udvikling og brug af bæredygtige alternativer til de nuværende pesticider.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Når vi bruger pesticider, har det negative konsekvenser for vores drikkevand og vandmiljø, og derfor skal vi selvfølgelig minimere mængden af disse giftige stoffer.
Men der findes faktisk alternativer til de konventionelle pesticider, som ikke forurener og forgifter vores drikkevand.
Biopesticider er målrettede og bæredygtige alternativer, som der er stort potentiale i. Der findes allerede flere kommercielle produkter på markedet, men der er stadig behov for at udvikle og forbedre flere, så de på sigt kan erstatte de konventionelle sprøjtegifte.
At skære ned på pesticider er kun første skridt på vejen til at få rent drikkevand og bedre forhold for naturen i Danmark. På sigt skal vi erstatte de nuværende skadelige produkter med nye og bæredygtige løsninger, og derfor skal den nye pesticidstrategi også have det lange blik på og kigge flere årtier ud i fremtiden.
De pesticider, som bliver brugt i dag, er typisk bredspektrede, hvilket betyder, at de er effektive, nemme at bruge, men også at de ofte kommer med en masse af de sideeffekter, som vi gerne vil af med. I forskningen arbejder vi med målrettede biopesticider, som er let nedbrydelige, og som ikke sætter forurenende aftryk i hverken drikkevand eller nærmiljøet.
Biopesticider er direkte målrettet til f.eks. at bekæmpe en bestemt art af skadedyr og i øvrigt ikke efterlade forurenende reststoffer. Det betyder også, at landmanden typisk skal sprøjte oftere, ligesom prisen på de skånsomme midler for manges vedkommende endnu ikke er konkurrencedygtig.
Men effektivitet og pris er variabler, som fortsat forskning kan give svarene på. Hvis vi vil skabe en reel forandring på lang sigt, er vi nødt til at finde de løsninger, der giver en effektiv udnyttelse af landbrugsjorden uden de uønskede sideeffekter.
De første skridt på rejsen handler om at skære ned på brugen af de skadelige pesticider, men rejsens mål må nødvendigvis være at gøre os uafhængige af de problemskabende pesticider, vi bruger i dag. Det er kun sund fornuft.
En anden vigtig pointe er, at de tilgængelige kommercielt konkurrencedygtige biopesticider, som effektivt bekæmper f.eks. kartoffelskimmel, coloradobiller og andre angreb på høstudbyttet, endnu ikke er tilladt til brug i EU.
Det kan være sund fornuft at have en konservativ tilgang til at godkende nye produkter, inden de anvendes i virkeligheden på markerne. Men når man samtidig gerne vil skabe en forandring, kan man også tippe balancen ved ikke at kigge på alternative muligheder hurtigt nok. Især når der er praktiske og positive erfaringer med at bruge de nye produkter i f.eks. USA og Brasilien.
Derfor bør en ny pesticidstrategi også handle om, hvorvidt de nuværende godkendelsesprocesser har den rigtige balance i forhold til at tillade nye produkter.
Jeg er overbevist om, at vi godt kan have en bæredygtig fødevareproduktion i Danmark, hvor skadedyrsbekæmpelse og biopesticider er effektive og skånsomme redskaber til en effektiv arealudnyttelse, og jeg ser frem til den nye pesticidstrategi.