Din hudfarve skal ikke afgøre din fremtid

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Vi bliver nødt til at erkende, at din hudfarve har en betydning for dine muligheder på det danske arbejdsmarked. Det burde ikke være sådan, men den seneste afdækning i Jyllands-Posten afslører endnu en gang, at Muhammed og Halima ikke bliver behandlet på samme måde som Mathias og Sofie.

Jeg blev decideret vred og dybt forarget, da jeg læste, at der er virksomheder, der henvender sig til erhvervsskoler og beder dem om ikke at sende flere lærlinge med »fejlfarver«, eller at man kun vil have H.C. Andersen-lærlinge – altså etnisk danske lærlinge.

Og ja, jeg er med på, at det er et fåtal af virksomheder, som er så direkte og brutale i deres sprog. Men det ændrer ikke på, at unge med anden etnisk baggrund møder større barrierer, når de skal finde en læreplads.

Det kan vi se i tallene fra Undervisningsministeriets uddannelsesstatistik. Her er 4 pct. af de etnisk danske elever i skoleoplæring, mens det gælder 14 pct. af efterkommere af indvandrere.

Sammenholdt med det, vi hører fra erhvervsskolerne og eleverne, tør jeg godt sige, at vi har et problem med diskrimination, når det kommer til unge efterkommeres mulighed for at finde en læreplads. Og det værste er, at problemet ikke kun begrænser sig til det at finde en læreplads. Det fortsætter også videre i de unges liv på arbejdsmarkedet, hvor det at finde et job kan være en ørkenvandring i afslag på afslag.

Når unge lærlinge oplever forskelsbehandling, fører det ofte til en dyb følelse af svigt, som kan skade både deres faglige stolthed og mentale sundhed. Unge på arbejdsmarkedet er i en mere sårbar position, hvor de skal lære og præstere, og hvis de oplever, at spillereglerne ikke er ens for alle, rammer det hårdt.

Vi har tidligere hørt om efterkommere, der har følt sig nødsaget til at skifte navn eller bruge et andet navn i deres jobansøgning for overhovedet at blive indkaldt til en samtale. Det sker, selv om de har kompetencerne, uddannelsen og svendebrevet i orden.

Det er, som om vi alle godt ved det, men ingen tør sige det højt. Vi har et problem med hudfarve på det danske arbejdsmarked. Vi har et problem med stigmatisering, snæversyn og stereotype fortællinger.

Hvis ikke vi tager et opgør med denne negative spiral af stereotyp adfærd på det danske arbejdsmarked, ender vi ikke blot med et opdelt arbejdsmarked, men også i et samfund, hvor vi isolerer os med dem, der ligner os selv. Et mere splittet og konfliktfyldt samfund, hvor mistro, had og utryghed vil trives.

Det er ikke et samfund, vi ønsker.

En læreplads skal gå til den lærling, der har evnerne og motivationen til at lære faget. Hudfarve, køn eller etnicitet skal aldrig være adgangsbilletten til eller stopskiltet på vejen ind på arbejdsmarkedet.

Derfor skal vi også turde sætte konsekvenser bag ordene, når virksomheder diskriminerer.

I 3F foreslår vi, at virksomheder, der diskriminerer lærlinge på baggrund af hudfarve, køn eller andre usaglige forhold, skal kunne få et gult kort. I alvorlige eller gentagne tilfælde skal der kunne gives et rødt kort.

Det betyder, at virksomheden skal redegøre for hændelsen over for De Faglige Udvalg, som herefter skal tage stilling til, om virksomheden fortsat skal kunne godkendes til at modtage lærlinge.

Det handler om at sikre, at virksomheder, der tager et ansvar for vores unge og deres uddannelse, også lever op til et helt grundlæggende krav om lige behandling.

Vi skal have et arbejdsmarked, hvor unge mennesker bliver vurderet på deres evner, deres engagement og deres faglighed. Et arbejdsmarked, hvor din hudfarve aldrig skal afgøre din fremtid.