Fortsæt til indhold
Debatindlæg

Mette Frederiksens hetz mod profit i velfærden er en afledningsmanøvre

Et profitloft fanger ikke én eneste svindler. Det rammer de lovlydige tilbud – mens regeringen, der blev advaret for tre år siden, svarede med at skære i kontrollen.

Katrine DaugaardMF, socialordfører, (LA)

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

»Hvorfor skal det kunne lade sig gøre at tjene styrtende på de mest udsatte?« spurgte Mette Frederiksen på Socialdemokratiets årsmøde. Det er et godt retorisk spørgsmål. Men det har meget lidt med den konkrete velfærdskriminalitet at gøre.

Kriminelle bliver ikke lovlydige, fordi Folketinget vedtager et loft over det overskud, de må vise på bundlinjen.