Storby-socialdemokrat og land-socialdemokrater? Partiet ender ikke som Venstre
I Socialdemokratiet har jeg aldrig oplevet socialdemokrater være uenige om, at vi har et ansvar for at sikre gode livsbetingelser, uanset om folk tiltrækkes af storbyens puls, købstadens historie eller landsbyens ro og nærhed til naturen.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Forleden filosoferede JP’s Anders Redder over den opsplitning i forskellige partier, der har ramt Venstre. I dag har Venstre som bekendt forhenværende medlemmer i både Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne og Moderaterne, og – spekulerer Redder i sin reportage fra vores årsmøde i Aalborg – kan en tilsvarende partikløvning også blive Socialdemokratiet…