Vi skal tage børns læsning tilbage i hjemmet

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Gennem 15 år har jeg lært flere end 5.000 børn at læse på mine to skoler. Jeg ved, hvad der virker, og hvad der ikke virker. Samtidig har jeg fulgt vores samfundsudvikling fra mit undervisningslokale, hvor børn hver dag kæmper med at knække læsekoden.

Derfor bekymrer Pisa-resultatet mig. Men det overrasker mig ikke.

I årevis har vi diskuteret politik, en fejlslagen skolereform og skærmtid. Det skal vi fortsat. Men hvis vi vil vende læseudviklingen i Danmark, skal vi turde interessere os for læseindsatsen i hjemmet. Det er den vigtigste erfaring, jeg har gjort mig gennem mine 15 år i Læseuniverset.

En læseudvikling opstår ikke kun i skolen. En sund og naturlig læseudvikling tager først og fremmest afsæt i læsning i hjemmet. Og her er vi nødt til at se i øjnene: Vores børn læser for lidt. De slipper simpelthen for nemt. Og vi forældre lader den daglige læsning være til forhandling – enten på grund af travlhed, manglende overskud eller i bedste mening over for barnet.

Vil vi have en sund og naturlig læseudvikling for vores børn, kræver det konsekvens. Jeg taler ikke om skældud eller en daglig kamp, men en rolig og fast voksenbeslutning om, at læsning er en lige så fast del af hverdagen som tandbørstning.

Vi spørger ikke vores børn, om de har lyst til at børste tænder. Vi forhandler ikke om tandbørstning. Vi hjælper derimod vores børn med at skabe en god vane, fordi vi ved, det er vigtigt. Præcis på samme måde bør vi tænke om læsning.

Fundamentet til en stærk læser starter med 30 minutters læsning hver eneste dag hjemme ved køkkenbordet, i sofaen eller i sengen ved sengetid. Vel at mærke på det rette læseniveau for barnet – og ikke på det (måske højere) niveau, som vi som forældre ønsker eller håber på.

En læseudvikling er afhængig af læsesucceser. Gentagelser i teksten er afgørende, så læseafkodningen og læseforståelsen gradvist øges. Med øget læseforståelse kommer læsehastighed, og snart følger læselysten stille og roligt efter, og så har vi fået skabt en positiv, selvforstærkende læsecirkel.

Samtidig skal vi blive bedre til samarbejdet mellem lærere og forældre. Når en lærer siger, at et barn skal læse mere hjemme, er det ikke en kritik af familien. Det er en faglig vurdering, som vi bør tage alvorligt.

Dog bør vi som lærere i højere grad tage forældrene i hånden og vejlede mere specifikt omkring, hvordan vi skaber den gode læsning derhjemme. Hvad? Hvordan? Hvorfor? At ”skulle læse mere” er et for diffust og ofte uopnåeligt krav.

Vi skal også turde gribe ind tidligere. Børn får lov at gå for længe med læsevanskeligheder, fordi vi håber, at læsningen kommer af sig selv. Min erfaring er, at børn kan rykke sig enormt, når undervisningen er intensiv, systematisk og målrettet, og når barnet oplever små succeser hurtigt.

Når vores børn er dårlige læsere, er udfordringerne ikke kun afgrænset til danskfaget og dét at læse bøger. Også opgaver i matematik og samfundsfag bliver lang sværere at forstå.

Og selve det at tage en uddannelse bliver uoverkommeligt, når vi ikke er stærke læsere. I sidste ende bliver det så også sværere at bevare troen på, at man er én af dem, der kan.

Naturligvis skal vi diskutere skolens rammer ud fra både politisk hold og et økonomisk perspektiv. Den rette undervisning, gode materialer og lærere med tid og ro til kerneopgaven er en forudsætning for læring. Men vi skal også tage det primære ansvar for vores børns læsning tilbage til hjemmet.

Skolen kan ikke løse den aktuelle læsekrise alene. Det er nødt til at ske i samarbejde med forældre og hjem.

Læs med dit barn. Hver dag. Også når det er besværligt. Også under protest. Og også når din kalender er fuld, og din energi er flad. Det er noget af det allervigtigste, du kan gøre for dit barns fremtid.