For skrivebordstomater er faktaresistent værdipolitik vigtigst

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Ordet ”bureaukrat” betød oprindeligt kontorleder. Altså en, der ledte og fordelte arbejdet.

Men i vor tid er bureaukratiet gået helt amok og gør arbejdet i den offentlige sektor stadigt dyrere, så der er færre penge og hænder til det, der oprindeligt var velfærdssamfundets raison d’etre: at lære børnene at læse og skrive og regne og passe og pleje skatteborgerne, hvis de skulle få det behov.

Men hvorfor dog gøre noget af alt det, når man kan blive bureaukrat og få et lettere og bedre betalt arbejde? Nej vel. Sådan er velfærdsstaten blevet.

I 2019 blev regeringen Frederiksen I ellers valgt på at beskære new public management og bureaukrati. Efter regering II og nu også III er det vokset vildt. Med over 18.000 flere bureaukrater i statsadministrationen og nedsættelsen af et hav af råd og kommissioner. Bl.a. hele to til at undersøge den glemte kvindekamp, hvor det ”kontroversielle” forslag om at forbyde tørklæde til småpiger endte med at blive fjernet. Og den vidtløftige Trivselskommission, der har genereret et hav af målinger og evalueringer i den danske folkeskole.

Mens nytteværdien endnu svæver i vinden …

Det er ikke sært, at ordet ”bureaukrat” har fået et blakket ry. Ligesom at udarbejde handleplaner og gå i udvalg heller ikke vækker megen begejstring, eller vi asfalterer, mens vi kører (i grøften …), vækster eller min egen favorit udi kontrafaktisk bureaukratlingo: Jeg hører, hvad du siger.

I 2019 blev skrivebordstomaten slået af klimatossen som årets ord.

Det der skrivebordstomat vil jeg godt have mig frabedt, harcelerede Rasmus grådkvalt på hedengangne Radio24syv. Og hvem kan bebrejde ham? Det var vist Kirsten Birgits opfindelse. Om mellemlederne på stationen, som stjernereporteren lå i konstant krig med. På tysk hedder det en Schreibtischhengst, så måske er det der, den sprogkyndige seniorkorrespondent har fået inspirationen fra med en lille justering fra dyre- til planteriget.

I 2026 er ”skrivebordstomaten” et langt mere tidssvarende ord på dansk end både skrankepaven og papirnusseren, nu hvor Enhedslisten stiller et ultimativt krav om differentieret moms for at få fjernet momsen på frugt og grønt og endda er klar til at vælte regeringen på spørgsmålet. Uagtet at Det Økonomiske Råds ”mainstreamøkonomer” (Pelle Dragsteds ord for markedsøkonomer) advarer imod det.

Pelle Dragsted er meget begejstret for New Yorks borgmester, Zohran Mamdani, selverklæret demokratisk socialist, af kritikere kaldet kommunist. Mamdani vil kollektivisere supermarkeder i Vestens metropol.

Enhedslisten drømmer også om at få overvågning af de danske supermarkeder. Hvis der er nogen i fødevareerhvervene, der skulle få frække idéer om at løbe med gevinsten, som den politiske ordfører selv udtrykker det.

At en sådan kontrolenhed vil generere en hel masse skrivebordshingste og -tomater – apparatjiks, som det hedder i de kredse – tales der ikke om. Leninistisk tillid er godt, men kontrol er nu engang bedre.

Enhedslisten tror vist også, at man kan konvertere en befolkning, hvor kun cirka 3 pct. er vegetarer, til veganisme ved at skrue lidt på prisen på en tomatsalat. Og hvis bare flere vælger grønt, er det åbenbart lige meget, at der skal ansættes et hav af skrivebordstomater til at sondre imellem, hvad der egentlig kan kaldes frugt og grønt. For ikke at tale om alle de kontrollanter, de vil have til at rende rundt i Brugsen.

Skrivebordstomaterne får endnu mere skatteborgerbetalt fast (pseudo-)arbejde. For der bliver endnu mere bureaukrati og bøvl. Noget, ingen politikere for alvor vil gøre op med.

Så pyt med pauvre Pisa-præstationer. Faktaresistent værdipolitik er langt vigtigere.