Danmark er ved at tabe et forsvarsindustrielt kapløb til sig selv

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Danmark har forudsætningerne for et stærkt forsvar: innovative virksomheder, ny teknologi og iværksættere, der er klar til at investere. Politisk har vi tilført sektoren milliarder. Alligevel halter udviklingen, fordi systemet har svært ved at omsætte ambitioner til handling.

Spørgsmålet er, om ressourcerne kommer hurtigt nok i spil.

Lige nu oplever danske forsvarsvirksomheder det modsatte. Politikerne efterlyser hurtigere oprustning og en stærkere forsvarsindustri. Forsvaret efterspørger droner, overvågning og digitale kapaciteter.

Men når virksomhederne står klar, møder de et system, hvor beslutninger trækker ud. Staten er blevet flaskehals for den oprustning, den selv efterspørger.

Det handler ikke bare om administration, men om sikkerhed. Droner, autonome systemer, sensorer og kunstig intelligens udvikler sig hurtigere, end offentlige processer kan følge med.

Jeg har talt med virksomheder, som efter opfordring fra Forsvaret har etableret partnerskaber, udviklet demonstrationsmodeller og gjort sig klar til produktion. De gjorde det, Forsvaret bad dem om. Derefter gik månederne. I nogle tilfælde over et år. Uden afgørelse, plan eller klart svar.

Der er afsat midler til test af nye autonome løsninger. Men når adgang til testforløb trækker ud, stopper udviklingen. Uden test bliver teknologien ikke dokumenteret. Uden dokumentation bliver investorerne usikre, og uden investeringer bremses udviklingen.

Investorer vil se et testet produkt, og Forsvaret et dokumenteret produkt. Men virksomhederne har brug for Forsvarets testforløb for at dokumentere det. Når markedet ikke kan bevise teknologien uden staten, og staten ikke tør beslutte sig, før teknologien er bevist, gør vi innovation unødigt vanskelig.

Den regning rammer ikke alle lige hårdt. Store internationale forsvarskoncerner kan finansiere egne testforløb og vente et år på en myndighedsafgørelse. Det kan de færreste danske startups. Langsomme beslutninger favoriserer de største leverandører, mens danske vækstvirksomheder må se til fra sidelinjen.

Sådan taber vi det teknologiske kapløb. Danske virksomheder mister ikke bare ordrer. Vi risikerer også arbejdspladser, investeringer, eksport og teknologiske styrkepositioner. Samtidig får Forsvaret nye løsninger senere ud til soldaterne.

Det bør bekymre enhver, der taler om oprustning og strategisk autonomi. Vi kan ikke efterlyse en stærkere forsvarsindustri, hvis vores egne systemer spænder ben for de virksomheder, der skal levere den.

Liberal Alliance foreslår en forsvarsiværksætterfond på 1 mia. kr. årligt frem mod 2030, som skal gøre det lettere at udvikle, teste og implementere ny teknologi med Forsvaret. Det er et vigtigt skridt, men ikke nok.

Hvis vi hælder flere milliarder ind i et system, der ikke kan træffe beslutninger, får vi dyrere stilstand. Pengene skal følges af klare tidsfrister for testforløb, entydigt ansvar og et opgør med kulturen, hvor den sikreste beslutning er at vente.

Innovation kræver risiko. Ikke alle projekter lykkes. Men de samfund, der vinder de teknologiske kapløb, er dem, der lærer, beslutter og omsætter ny teknologi hurtigst. Danmark har virksomhederne, teknologien og kapitalen. Nu mangler vi et system, der tør handle. For lige nu holder manglen på beslutninger dansk forsvarsinnovation tilbage.