Sverigedemokraterne er klar til at køre det gamle Sverige over

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

En svensk valgkamp er for det meste helt utrolig kedelig. Valgkampen bliver holdt inden for nogle afgrænsede områder. Der er ingen lavthængende valgplakater, der rammer cyklisterne i hovedet. Og hvis man har sat næsen op efter kanelboller og roser, så går man også fra valgkampen med uforrettet sag.

På Stortorget i Malmø har de politiske partier åbent i deres valstugar. Det minder om de små hytter, som hjemsøger europæiske storbyer i form af julemarkeder. Her kan man få en pjece, og de evigt kaffetørstige svenskere kan få slukket tørsten hos alt fra kommunister, pirater til sverigedemokrater.

Denne gang er der imidlertid ét parti, som kører i et andet gear, helt bogstaveligt talt. Det svenske valg er i høj grad en folkeafstemning om Sverigedemokraterne. Genvinder de borgerlige magten, så kommer Sverigedemokraterne denne gang med al sandsynlighed med i regeringen.

Det har givet en selvtillid, som smitter af i kampagnen på en for svenskerne meget politisk ukorrekt måde. En stor del af kampagnens blikfang er store, benzindrevne firhjulstrækkere, som kører rundt og deler energidrik ud til de unge vælgere. Man skal være meget naiv, hvis man ikke tror, den slags virker. Og netop derfor har Sverigedemokraterne i den grad også fat i de unge vælgere og ikke bare sure gamle mænd fra Skåne.

På sin vis kan det ikke komme bag på nogen, at Sverigedemokraterne har fat i vælgerne – for de har fat i nogle væsentlige pointer, som store dele af det etablerede Sverige har ignoreret. Det minder lidt om den måde, AfD tørrede gulv med de etablerede partier i det nyligt afholdte tyske delstatsvalg i Sachsen-Anhalt.

Når der alligevel trods alt er forskel på Tyskland på den ene side – med en handlingslammet forbundsregering i Berlin og et AfD med 44 pct. opbakning i hjertet af Østtyskland – og svensk politik på den anden side, så er der mindst tre årsager.

For det første er begge de to andre store partier i Sverige, Socialdemokraterne og Moderaterne, anno 2026 ikke længere berøringsangste over for en stram udlændingepolitik. Og selvom det er halvkedelige gimmicks og effekter, man får tilbudt på gader og stræder, så har både den svenske regering og oppositionen til gengæld – for det andet – skruet gevaldigt op for den rent samfundsmæssige gavebod i form af målrettede og ufinansierede skattelettelser på alt fra fødevarer til benzin og håndværksydelser.

Og for det tredje er de to store politiske modpoler i Sverige – Socialdemokraterne og de konservative Moderaterne – altså heller ikke gået i en stor regeringskoalition sammen, hvilket helt klart gør de politiske forskelle mere tydelige for vælgerne.

Men uanset hvad, så nytter det ikke at tro, at man blot kan udskamme det yderste højre, når disse partier rent faktisk har nogle pointer i forhold til migration, stigende leveomkostninger og mangel på fremtidsudsigter i landdistrikterne. Disse partier har ofte et farverigt persongalleri og en tvivlsom historisk baggrund, men de sætter fingeren på noget, som de etablerede partier i hvert fald historisk har forsømt at finde løsninger på.

Hvis ikke Europa skal drukne i en flodbølge af skelsættende valgresultater, så kræver det, at EU sætter sig for at finde løsninger på de migrationsproblemer, vi ikke bare står over for, men mange steder står midt i. Det er gennem fælles europæiske løsninger, vi kan bevare det Europa, vi kender. Et langt stykke hen ad vejen har vi også de redskaber, der skal til. De skal blot styrkes i form af f.eks. bedre bevogtning af de ydre grænser, etablering af fælles udrejsecentre og robuste aftaler med EU’s nabolande.

Tilbage på Stortorget er der en kødrand omkring Sverigedemokraternes bod – også selvom der ikke bliver delt energidrik ud. Hvis Sverigedemokraterne vinder valget og kommer i regering, så skal der meget mere end energidrik til. Så melder virkeligheden sig – og den er, at løsningerne på de migrationsudfordringer, vi står midt i, skal findes i fællesskab med resten af EU.

Det burde alle de etablerede partier være meget mere tydelige omkring. Ellers bliver de kørt over af en benzinslugende firhjulstrækker …