Elnettet skal udbygges med omtanke, ikke under tidsprestyranni

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

»Vi vil kæmpe for, at alle fremtidige elmaster kommer op, minimum to år før at det gør sig gældende for de projekter, der er planlagt i dag,« lød det forleden fra klima-, energi- og forsyningsminister Samira Nawa, da hun udstak De Radikales linje i forbindelse med den nye energiinfrastrukturplan 2035, som regeringen vil udarbejde.

Det er en udmelding, der godt kan få alarmklokkerne til at ringe, for den kunne indikere hastværk og tidsprestyranni i stedet for det, der burde være tale om: omtanke og en ansvarlig gennemførelse af den kommende elnetudbygning.

En elnetudbygning, som vi selvfølgelig skal have, men som vel at mærke skal udrulles på en måde, så der er »fokus på lokal opbakning«, som der står i regeringsgrundlaget. En elnetudbygning, hvor det ifølge Samira Nawa selv vil »tage tid at inddrage lokalbefolkningen i områder med nye projekter. Den inddragelse skal der være tid til«.

Og en elnetudbygning, hvor man bør anstrenge sig for at finde de mest skånsomme løsninger for naturen, miljøet, borgere, landdistrikter, oplevelsesøkonomi og lokalsamfund, så landet ikke plastres til med 44 meter høje højspændingsmaster over strækninger på mange hundreder af kilometer.

Udmeldingen pegede imidlertid ikke just i den borgerinddragende og skånsomme retning. Snarere kredsedes der om at skære i sagsbehandlingstiden for nye projekter, ligesom der forudsås fremtidig opsætning af mange flere elmaster.

Det er budskaber, der mere end indikerer, at metoden med de såkaldte ”fremskyndelsesområder” ved etablering af nye elnetforbindelser bliver reglen og ikke undtagelsen. I givet fald vil det være ulykkeligt. Vi har i Danmark allerede tre fremskyndelsesområder udpeget i dele af Nordjylland, Østjylland og Sydsjælland.

Det er en tilgang, der ikke belyser projekternes konsekvenser for borgere, natur og miljø, substantielt baseret på konkrete natur- og miljøforhold, og hvor vi har været vidne til en stedmoderlig behandling fra Energinets side af alternativer til højspændingsmaster, herunder at kablerne graves ned i jorden, sådan som det faktisk tidligere er blevet besluttet i Folketinget, at vi gør i Danmark.

Disse alternativer bør tages seriøst, og der bør generelt påhvile Energinet en pligt til at undersøge og også fremlægge disse, så de kan inddrages i den politiske stillingtagen. Det bør også være et princip, at hvis der i sidste ende virkelig ikke er nogen anden udvej end at sætte master op, så skal de i det mindste placeres i eksisterende infrastrukturrum, f.eks. i eksisterende elnet-tracéer eller langs motorveje.

Overordnet betragtet er det positivt, at regeringen lægger op til en samlet planlægning af elnetudbygningen.

De problemer, vi oplever i dag, er nemlig en konsekvens af manglende rettidig omhu i projektplanlægningen år tilbage.

Men i samme ombæring er det vigtigt, at der fremadrettet ikke begås de samme fejl, og at de ikke bliver foretaget i al hast under et fremskyndelsesregime. Der skal simpelthen være ordentlig tid til de nødvendige processer, som sikrer substantielle vurderinger af helheder, alternativer, konsekvenser for borgere, lokalsamfund, natur og miljø i landdistrikterne.

Derfor håber vi inderligt, at man hos ordførere og i baglandet hos alle fire regeringspartier – og blandt Folketingets partier i det hele taget – stikker en finger i jorden i den kommende tid, letter foden fra speederen og stiller de rigtige spørgsmål og krav.

Det er nemlig lige nu, hvor ”proppen er af flasken” med energiinfrastrukturplan 2035, at vi skal have sikret, at elnetudbygningen ikke drives af uigennemtænkt hastværk, men derimod er gennemsyret af omtanke og ansvarlighed.

Det kan sikre, at den folkelige opbakning til den grønne omstilling ikke forsvinder som dug for Solen. Og at vi undgår et afgrundsdybt modsætningsforhold mellem land og by.