Landbruget tænker egoistisk

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Det store traktortræf i København onsdag illustrerede på værste vis, at ud over at landbruget vil definere omgivelsernes brug og beskaffenhed, så vil det også fortsætte med at give sit bud på, at luftkvaliteten heller ikke betyder noget som helst i dets verden.

En kortege af massive traktorer, kørt ind fra store dele af landet, sendte endnu et signal om, at vi ikke har et respektfuldt fællesskab, hvor gensidig hensyntagen er en fællesnævner.

Oveni kan vi lægge, at et stærkt subsidieret landbrug næppe har lagt vejen omkring en benzintank på vejen, men har tanket af den diesel, der er fritaget for afgifter derhjemme på gården.

Så ikke nok med, at vi almindelige dødelige udsættes for daglig chikane af vores miljø, vi må også tåle at blive talt ned til af et forsvindende lille mindretal af producenter, der kun eksisterer, fordi vi kunstigt holder dem i live, selvom de er et af de farligste rovdyr i landet.

Da bønderne blev sat fri i 1788 ved Stavnsbåndets ophævelse, fik vi efterfølgende udviklet i fuld overensstemmelse, at frigørelsen fra adelens tvang skulle gøre dem til frie og ligestillede mennesker.

Ingen havde vel forestillet sig, at de samme mennesker ville repetere det mønster, de blev løst fra.

På Frihedstøtten på Vesterbrogade i København står en inskription, forfattet af Thomas Thaarup: »Et retfærdigt styre, der giver borgeren frihed, kan forvente, at borgeren vil være tro mod sit fædreland, arbejde til gavn for medborgeren, være ansporet til flid, en flid, der vil give landet velstand, og at borgeren er villig til at forsvare sit fædreland.«

Den position er for længst forladt til fordel for egennytte og disrespekt for omgivelserne.